Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 14. februar 2000
Fra: Betina
Emne: SV: Pludselig og uventet tvillingemor...

Hej Vivian,
Sjovt... at man i dag stadig kan få så'n "overraskelse".
Jeg er selv tvilling, og min mor havde ligende oplevelse for 33 år siden.
Den gang fødte mange hjemme. Min mor havde i forvejen vores bror på 13 år
og vores søster på 8 år. Min mor var 32 år, så det var en
rigtig efternøler, som var på vej. Min mor vidste ikke, at hun
ventede to, og det gjorde jordmoderen heller ikke. Min far ventede
i køkkenet, og fik et kæmpe chok, da jordmoderen pludselig råber,
ja'men der er jo en mere på vej...
Pludselig skulle der skaffes ekstra seng og tøj, og barnevogen blev
udskiftet med en tvillingevogn.

Hilsen Betina


Den 25-01-00 00:16:00 skrev Vivian:
>Hej!
>Jeg er så heldig at være hovedperson i en fantastisk historie fra det virkelige liv: Vi fandt først ud af, at vi skulle have tvillinger under selve fødslen, da jordemoderen pludselig sagde "Der kommer sgu et barn mere, er der en eller anden, der vil kalde på en læge!!!" Jeg havde født Magnus (3700 gr.) stående, og da han var kommet ud, lagde jeg mig med ham på maven op på briksen og ventede på at føde moderkagen - men i stedet (12 minutter senere) kom Ida (2800 gr.) til verden! Er dét ikke en fantastisk historie?? Det skal i parentes bemærkes, at jeg ikke blev scannet under graviditeten, idet de ikke rutinescanner andengangsfødende (vi har en pige på 3½ i forvejen) på Frederiksberg Hospital. Jeg gik tiden ud og fødte præcis på terminsdagen. Ida og Magnus er idag 9 måneder gamle og har det fint! Sjov historie, ikk'?! Lad mig høre, hvis andre kender tilsvarende historier. Ciao!