Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 23. maj 2000
Fra: Joan Grønning
Emne: SV: Den 3. slags tvillinger

Kære Anne Sostack

Du har hørt rigtigt.
I meget få tilfælde kan enæggede være af hvert sit køn, nemlig når det drejer sig om 'Turner-syndromet'.
Her mangler den ene tvilling et kønskromosom (Y eller x kromosom) og har derfor kun ét X kromosom - dvs ét kønskromosom i underskud.
Tvillingen med de 45 kromosomer - mod normalt 46 - vil udvikle sig som en 'turner'pige - lille vækst og uden mulighed for at få børn.
Medtvillingen kan i disse sjældne tilfælde være enten en dreng eller en pige.

Med venlig hilsen
Joan Grønning
forfatter til Bogen om Tvillinger
formand for Tvillingeforeningen Freja






Den 22-05-00 14:41:00 skrev Anne Sostack:
>Jeg mindes engang at have hørt, at man havde fundet ud af, at der findes en 3. slags tvillinger.
>Vi kender de enæggede, hvor ægget bliver befrugtet og så deler sig.
>Og vi kender de tveæggede, men kan det lade sig gøre, at ægget deler sig INDEN befrugtning?
>Så er de jo i realiteten enæggede, men kan være af hver sit køn.
>Er der nogen der ved om det kan lade sig gøre?