Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 11. august 2000
Fra: Dorthe Hansen
Emne: SV: deles i børnehaven??

Hej Helle

Mine enæggede tvillinger Andreas og Patrick på lidt over
3 år er lige startet i børnehave pr. den 1. august.
Jeg valgte, efter samråd med min dagplejer (som var enig)
at få anbragt drengene på hver sin stue i børnehaven.

Patrick har i en periode været lidt dominerende, og jeg lagde
mærke til at når de legede omkring andre børn var
det altid Andreas og Patrick der legede sammen - oftest
uden andre børn, og tit på Patricks præmisser.

Det var for en stor dels vedkommende derfor jeg valgte at
"skille" dem i børnehaven.
Skille i gåseøjne, fordi de selvfølgelig besøger hinanden
på tværs af stuerne når de har lyst, og når de leger ude.

Jeg er nu, efter den første indkøring, endnu mere sikker
på at det var det rigtige at gøre - for MINE drenge.

Men alle børn er forskellige - også tvillinger, så mit råd
til dig må være at snakke med pædagogerne som er sammen med
dine tvillinger i dagtimerne og selvfølgelig selv vurdere om
DINE børn er klar til at blive delt.

Og hvis de skal deles, så tag en snak med personalet i børnehaven
så dine tvillinger kan være sammen hvis de savner hinanden især
i starten.

Varme hilsner fra

Dorthe

Den 12-07-00 17:05:00 skrev Helle Jensen:
>Hejsa
>Jeg tænker meget over debatten mht. at sende
>sine tvillinger på hver sin stue i børnehaven.
>Mine piger på 2½ er meget forskellige både i
>udseende, temperament og lige knap alderssvarende.
>Jeg overvejer og de skal på hver sin stue i børne-
>haven og så deles senere hvis pædagogerne
>anbefaler det. De leger ikke sammen i vuggestuen
>og har hver deres "venner", men jeg er alligevel
>itvivl. Hvad har I andre gjort eller tænkt jer
>at gøre??