|
| Debat: |
Tvillinger |
| Dato: |
12. august 2000 |
| Fra: |
Dorthe Hansen |
| Emne: |
SV: Tvillingehjælp - en hjælp?? |
|
Hej Sanne
Jeg er mor til tvillingedrenge, som nu er godt 3 år. Jeg husker dog stadig min (Korsør) kommunes tvillingehjælp.
Jeg har haft to af slagsen og som du ganske rigtigt skriver er det bistandsklienter, som bare SKAL aktiveres.
Min første hjælper fortalte at hun havde valget mellem tvillingehjælp eller aktivering på plejehjem - og "hellere tørre røv på babyer end på gamle" var hendes kommentar.
Jeg var ellers ret positivt indstillet - hun var selv tvilling og havde to børn, så hun vidste da noget om børn. JA - hun vidste at hun havde ret til barnets 1. sygedag og den brugte hun skam flittigt - hvis hun ikke selv var syg !
Problemet er ikke så meget at man ikke har hjælp - problemet er mere at man ikke har hjælp - når man forventer det !
Hun blev afskediget den dag hun åbnede min post - DET var for meget. Jeg bad hende smutte og ikke komme igen - på det tidspunkt var jeg stort set ligeglad med om jeg fik en ny - hun skulle bare ikke vise sig mere.
Men jeg FIK en ny - uden børn (men bestemt ikke uden LYST til at arbejde med børn)
Og hun var GULD værd. Hun gjorde de ting der var planlagt og tog selv initiativ til andre ting. Hun lærte mine drenge at sove til middag på samme tid - et projekt som ikke helt var lykkedes for mig, og jeg overlod trygt mine drenge til hende.
Hun har efter sin tid som tvillingehjælper hos os trådt ind som babysitter, når bedsteforældrene ikke kunne.
så man KAN være heldig - bare ikke altid i første forsøg.
Varme hilsner
Dorthe Hansen
Den 26-07-00 09:00:00 skrev : >Jeg har haft fire forskellige tvillingehjælpere >(Kbh.s kommune) og har desværre dårlige >erfaringer - trods at jeg indstillede mig >på at være meget large og lave de ofte omtalte >lister etc. >Man skal gøre sig klart, at >tvillingehjælpere er 'tvangsaktiveret', >de har egentligt ikke noget valg, men SKAL >yde noget for deres bistandshjælp. De kan vælge mellem forskellige tilbud >- men noget skal de lave. Dét smitter >af på indsatsen (hvis de da overhoved dukker op) >samtidig med at de måske ikke helt >ligner ens drømmebillede af en babysitter (en iransk pige med sprogvanskeligheder og >og slør var en variant, en heavyrock-type af en ung mand > en anden jeg havde). > >Når man sidder med den overvældende nyhed om to istedet for en, spørger man >selvfølgelig efter mulige hjælpeordninger. For kommunen er det >dejligt at kunne sige at "vi har skam tvillingehjælpere". >Men det er en sandhed med modifikationer. I realiteten skulle de måske sige; >"Vi har bistandsklienter - vil du prøve en?". > >Desværre er vi igen dér, hvor vi altid ender, når det handler >om tvillinger; Der er ikke noget som socialt netværk og en >en hjemmegående bedstemor. > >Sanne Fandrup > > > > |
|