Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 10. januar 2001
Fra: Torben Ussing
Emne: SV: Combivogn- eller stor barnevogn ?

Vi har hørt meget grimt sagt om combi-vogne, men
har faktisk ikke kunnet forstå det !
Vi købte den største combi-vogn vi kunne få dengang
(for 6 år siden). Jeg kan ikke huske mærket. Vi
ringede til vores lokale S-togs station og fik dem
til at gå ud og måle elevatoren for at sikre os
at den kunne komme ind. Det kunne den - men på
forskellige "små inferiøre" stationer såsom
Nørreport og Vesterport er den for bred.
Vi har haft den med på ferie til Grækenland to
gange, vi har travet den lokale skov tyndt med
den - og den har det ganske glimrende. De
medfølgende lifte har været utrolig gode. Da de
voksede fra liftene (noget senere end jeg synes,
indlæggene her taler om) var vognen jo noget
bredere end en almindelig tvillingebarnevogn, så
de havde nemt ved at være i den med deres dyner
og det medfølgende overtræk. Den begyndte først
at blive problematisk, da de var omkring 2½ år
og meget gerne ville sidde på knæ og kigge fremad
- så var den ikke særlig stabil. Vi har dog brugt
den til småture de var omkring 3½ år.
Vi har ikke haft andre barnevogne, og de har sovet
meget i barnevognen. Da de blev store nok til det
anskaffede vi os dog et par paraplyklapvogne til
småture, hvor vi gerne ville køre med "hver vores".

Den 11-01-2000 00:26:00 skrev Lykke Neiiendam:
>Vi vil gerne vide, om der er nogen, der har
>erfaringer med, hvorvidt vi skal investere
>i en tvillingebarnevogn og senere klapvogn,
>eller en kombivogn og evt. to ældre barnevogne.
>Er kombivognen en god løsning eller ej?