|
| Debat: |
Tvillinger |
| Dato: |
8. oktober 2001 |
| Fra: |
B |
| Emne: |
SV: En Deprimeret FAR. |
|
Hej Lars. Selvfølgelig er du træt - det er din kone også. Nyd at I er to om det hele, i stedet for bare at lukke af. Den tid I er inde i lige nu går over. Ungerne har brug for jer - det kan ikke diskuteres. I stedet for at fokusere på alt dét DU ikke får, ikke kan, så gå ind i rollen og forén dig med den, for det bli'r ikke anderledes. Acceptér det. Du har lov til at føle som du gør, men jeg kan alligevel ikke lade være med at motivere dig lidt, ved at fortælle at jeg rent faktisk HELE tiden - fra dag 1 - har været 100% alene om mine tvillinger og min datter der er 8 år ældre end dem. De er nu 2½ Jeg har ALDRIG spekuleret på, om det var fedt eller på alt det JEG pludselig måtte undvære. For sådan var det bare. Og ungerne skal i hvert fald ikke "straffes" fordi vi har valgt at få børn på et tidspunkt, hvor vi måske skulle have ladet være... Kunne/kan jeg klare det, kan DU også. Bliv ven med din situation, for så går det hele lidt lettere... :-) Pøj-pøj og husk så lige at fortælle din kone, at du elsker hende. Hun har brug for dig. KH B
Den 06-10-2001 15:59:27 skrev Lars Nielsen: >Vi -min kone og jeg- vidste meget hurtigt at vi skulle have tvillinger. >Og vi glædede os begge som vandvittige. Selve graviditeten forløb uden >de store overraskelser. Og så kom dagen for det planlagte kejser-snit. Vi >var begge helt oppe og køre, skiftevis grinede og græd vi. >Så den første gråd. Og jeg blev kold/hård inden i, vidste ikke rigtigt >hvilket ben jeg skulle stå på. Nu er pigerne 4 månedler gl. og tro mig, jeg elsker dem, >men, jeg går hurtigt kold. Bliver vred og lægger gøjserne over hos min kone. >Når de græder går det ondt helt ind i mine knogler. Jeg kunne aldrig gøre mine >princesser ondt, men nogle gange er jeg ved gud bare så træt af dem. de har taget >min kone fra mig, de har taget min tid til mine fritids-interresser m.m.m. >Hvad f..... skal jeg gøre??????? >Lars. |
|