Debat: Tvillinger Dato: 3. januar 2002 Fra: Emne: SV: En Deprimeret FAR. den kender jeg godt. jeg er mor til 4 mdr gl drenge som vi elsker over alt på jorden. men hvert døgn mangler bare rigtig mange timer. timer til hinanden og timer til mig selv.sex er kommet på meget lavt blus.istedet for er der stort set kun timer til børnene. men sådan er det desværre lige nu. vi minder så hinanden om at livet ikke bliver ved med at se sådan her ud. og at små børn på et tidspunkt begynder at sove rigtig længe fra de bliver lagt i seng. dvs vi får aftenerne igen. den med at blive vanvittig og også ked af deres gråd kender jeg osse godt. man vil jo så gerne hjælpe dem. men det gør det faktisk bare værre hvis jeg selv " går ind i deres gråd" det bedste råd synes jeg er at tænke at hvis de er blevet skiftet og har fået mad så er det ihvertfald ikke der den er gal. og så kan det jo være alt fra træthed til kedsomhed til at det klør på venstre ben. vi kan jo ikke læse tanker, men bliver dog bedre og bedre til at gætte. men jo mere du afleverer børnene til din kone i de der situationer, jo dårligere bliver du til at tyde dem og jo bedre bliver hun. og det er i længden ikke så smart.vi gør det at hvis en af ungerne er meget grædende kigger vi på uret ag aftaler at hvis ikke han er faldet til ro kl. det og det så skiftes vi til at tage ham. og så er det lidt letttere at holde ud . alt i alt, man behøver altså ikke til psykolog bare fordi man ønsker at der nogengange ikke var nogen børn. og hvornår skulle man iøvrigt få tid til den der psykolog? alt det bedste til dig og din kone og jeres 2 små piger. Den 06-10-2001 15:59:27 skrev Lars Nielsen: >Vi -min kone og jeg- vidste meget hurtigt at vi skulle have tvillinger. >Og vi glædede os begge som vandvittige. Selve graviditeten forløb uden >de store overraskelser. Og så kom dagen for det planlagte kejser-snit. Vi >var begge helt oppe og køre, skiftevis grinede og græd vi. >Så den første gråd. Og jeg blev kold/hård inden i, vidste ikke rigtigt >hvilket ben jeg skulle stå på. Nu er pigerne 4 månedler gl. og tro mig, jeg elsker dem, >men, jeg går hurtigt kold. Bliver vred og lægger gøjserne over hos min kone. >Når de græder går det ondt helt ind i mine knogler. Jeg kunne aldrig gøre mine >princesser ondt, men nogle gange er jeg ved gud bare så træt af dem. de har taget >min kone fra mig, de har taget min tid til mine fritids-interresser m.m.m. >Hvad f..... skal jeg gøre??????? >Lars.