|
| Debat: |
Tvillinger |
| Dato: |
18. januar 2000 |
| Fra: |
Lone Skjoldaa Kempf |
| Emne: |
SV: Selv tvilling og vordende tvillingemor! |
|
Kære Lotte,
Jeg er også selv tvilling - og venter tvillinger i maj! Jeg har fået at vide, at det er enæggede drenge, og det glæder mig meget. Jeg håber, at de ved at være enæggede vil få meget glæde af hinanden. Min søster og jeg er nemlig tveæggede, og det har været utrolig svært altid at blive sammenlignet...vi ligner jo ikke hinanden mere end andre søskende. Faktisk har vi altid været meget langt fra hinanden. Og det har givet store konflikter i vores liv, at vi blev sammenlignet - uden at der var et egentligt sammenligningsgrundlag! Gabet mellem os blev kun endnu større, da jeg fik børn i henholdsvis '95 og '97 (to piger). Jeg blev vel for kedelig med mand, barn og villa...mens hun stadig levede det ubekymrede studieliv! Det har tit gjort mig utrolig ked af det, at vi ikke kunne bruge hinanden noget mere. Jeg har aldrig fortalt hende om mine fødsler og de store følelser, der overvælder én, når man pludselig ligger der med en lille én på maven. Jeg prøvede selvfølgelig, fordi det var det største, der var sket i mit liv, og jeg gerne ville dele det med hende; men hun lukkede af - og var ikke interesseret. MEN...nu er hun selv gravid og venter tvillinger lige som mig, og det har åbnet for en fortrolighed og en nærhed, som vi aldrig tidligere har haft. Den lille blå streg i vinduet i graviditetstesten slog bro mellem års fremmedgjorthed, misundelse, uforståen etc. Det gør mig meget glad, og jeg håber også, at du med tiden får det sådan med din søster.
Held og lykke med din graviditet og dine tvillinger!
Mange hilsner
Lone
Den 11-01-00 12:07:00 skrev Lotte: >Hej med jer! >Jeg er en pige på 29 somre, der venter tvillinger i maj >juni 00. Jeg er selv enægget tvilling og min søster og jeg ligner hinanden som 2 dråber vand! Vi har altid >fulgtes ad i tykt og tyndt, gået i samme klasse i skolen,gået på samme handelsskole og skiltes første gang, da vi fik læreplads. >Jeg fandt min dejlige mand, som også er tvilling (!) og >da vi blev gravide var vi næsten sikre på, at det kun kunne blive tvillinger - og det var det så! >Af problemer med hensyn til en tvillingesøster er jalousien. >Det er svært for hende, når vi pludselig ikke "følges ad" mere. >Hun har ikke selv nogen børn endnu, og jeg kan mærke hun er jaloux på mig, hvilket jeg til tider kan være meget ked af. >Hendes tid kommer selvfølgelig! Jeg havde håbet på, at hun blev superglad for at skulle være moster... men sådan reagerede hun desværre ikke, da jeg overbragte hende nyheden. Jeg håber nu på, at hun "vender 180 grader" og indser, at vi ikke kan følges ad med alle ting resten af vores liv. >Er der ikke andre tvillinger, der har haft samme problemer?? > >Hej fra Lotte |
|