Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 2. september 2003
Fra: Birthe Thyrre Sørensen
Emne: SV: Hver sin efterskole...

Kære Cathrine
Jeg er voksen enægget tvilling. Jeg har som ung stået i samme situation som dig
blot var det sådan at min søster og jeg bestemte at vi ville på hver vores højskole.
Vi havde gået sammen altid, siddet sammen i skolen og lige som du og din søster blevet
kaldt begges navne. For vores vedkommende blev det til Bir-Inger.Vi besluttede sammen
da vi var ca 16 år at Inger skulle være pædagog og jeg skulle være lærer, og at vi ville
på hver vores højskole. Det kom vi. Og det blev for os begge en fantastisk oplevelse.
Jeg oplevede i starten af opholdet et stort savn indeni, som naturligvis påvirkede mig,
men netop højskolen, er sikkert den bedst mulige måde
at blive " skilt" på, fordi man her har et større fælleskab at indgå
og der bliver lagt megen vægt på at alle indgår i fælleskabet. Det styrkede min identitet
som mig selv at være på højskolen.Som jeg sagde, da jeg tog fra højskolen: de er de bedste
måneder i mit liv. Senere flyttede jeg på kollegie og tog HF og begyndte på
lærerseminariet. På dette tidspunkt flyttede min søster på samme kollegie og vi var mere sam-
men igen,hvilket gjorde at jeg igen blev set og mødt som tvilling og ikke bare mig selv.Og selvom
jeg fik en større sikkerhed som mig selv på højskolen, så er det afhængigheds-
forhold der er opbygget gennem barndommen meget meget svært at slippe af med, ligesom de roller
man indtager ( har fået ) i tvillingerelationen præger ens personlighed meget. Og det
handler for alle mennesker om at kunne blive sig selv. Her har vi som tvillinger en særlig svær opgave
men også en stor gave at have en så lig person at spejle i( det kan også være meget provokerende)
Det er en stor livsopgave som tvilling at adskille
selvet ud fra hinanden. Du og din søster ønkes alt mulig held og lykke i Jeres adskillesproces.
Har du og/eller din søster brug for en samtale er du/ I velkomne til at maile. Jeg er folkeskolelærer
og har diplom i pædagogik/psykologi og har arbejdet med min egne adskillelsesproces i mange år.
Kærlig hilsen
Birthe

Den 25-07-2002 20:54:31 skrev Cathrine:
>Hej folk derude!
>Jeg står i en situation at jeg er så heldig,
>at jeg skal på efterskole efter sommerferien...
>Det sammen skal min søster. Men da vi altid har været
>sammen, i samme klasse, og i det hele taget altid gået sammen,
>så tænkte vi - hvorfor ikke tage et år hver for sig...?
>Det har vi jo så besluttet os at gøre nu....
>Den største grund er nok, at vi gerne vil have vores egen identitet,
>og i det hele taget bare prøve at være os selv...
>Vi har forresten på et tidspunkt blevet kaldet CamillaCathrine
>hvilket var ret så ulideligt....
>Nå men det jeg egentlig ville høre, var om der er nogen der har prøvet det
>samme, nemlig at have været i den heldige situation, at for første gang i
>sit liv kunne være sig SELV....?
>Dette er samtidig en opfordring til forældre, som overvejer at sætte
>deres tvillinger sammen... Det er nok det bedste for dem i starten
>af deres skole tid, men senere hen, tror jeg det ville blive for irriterende
>for dem begge to, da de kommer til at så i en situation, hvor de skal være dem
>selv og ikke en "ArneBjarne", ellers bliver de aldrig selvstændige...
>Hilsen Cathrine
>