Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 15. marts 2004
Fra: Susanne
Emne: SV: Samme seng?

Hej.

Jeg vil nu også råde kommende tvillingeforældre til på et eller andet tidspunkt at købe to senge. Dog skal man måske også tænke på, at der er en vis tryghed forbundet med at sove i samme seng. Mine tvillinger (på nu 5 år) er meget forskellige - pigen har altid kunne sove i egen seng og haft det dejligt med det. Vores dreng har derimod haft et stort tryghedsbehov på mange måder, bl.a. i forbindelse med at skulle sove. Og jeg kan ikke fortænke ham i det..... han har jo lige siden undfangelsen ligget tæt med sin søster. Han elsker at sove sammen med andre - kommer stadig ind om natten, men det hjælper lidt, hvis han ligger sammen med sin søster. Derfor tror jeg, at man skal prøve sig lidt frem - nogle tvillinger vil vække hinanden og måske blive for "urolige" om natten ved at ligge sammen, men hvis det modsatte sker, og de sover uroligt når de er alene, så vil det måske være en ide at forsøge sig med at lægge dem sammen. Det er da også hyggeligt! Mange hilsner, Susanne.

Den 11-08-2003 16:19:58 skrev Marianne jensen:
>
>
>Den 16-07-2003 12:27:30 skrev Thomas:
>>Min kone og jeg venter tvillinger til januar, men vi er allerede gået igang med at købe ind. Vi er i tvivl om vi skal købe en barneseng eller to??
>jeg ved ikke hvordan andre har det men vi havde kun en seng til og starte med.Den lå de i de første 3 måneder, først ved siden af hinanden og senere fødder mod fødder.Og det fungerede ganske udemærket for en tremmeseng fylder jo meget i sig selv og når man ikke har for meget plads er det en perfekt løsning.. Håber det var et godt nok svar.. Fortsat god sommer Marianne...