|
| Debat: |
Tvillinger |
| Dato: |
6. november 2005 |
| Fra: |
Merete |
| Emne: |
SV: HJÆLP!!!! |
|
Kære Rie Jeg kan desværre ikke give dig et godt råd, men da du efterlyser garvede forældres råd og gerne vil vide, om det er normalt, at det ikke går lige efter bogen, vil jeg sende dig min version. Mine tvillinger ville heller ikke sove og til sidst var min mand og jeg lige til lossepladsen. Vi forsøgte ALT. Sov i flere måneder hver for sig med hver sit barn. Prøvede alle Anna Wahlgrens råd. Sundhedsplejerskens råd. Vores forældres råd. Vennernes råd. Prøvede med mad, med trøst, med ro, med musik. Prøvede at lade børnene skrige, med dét resultat, at vi til sidst alligevel måtte give os, da børnene var fuldstændig hysteriske og ikke var faldet til ro efter flere timer. Fuldstændig opløst i snot og gråd var de.
Efterhånden som månederne gik, begyndte jeg at ryste, når aftenen nærmede sig, og jeg vidste, at vi skulle igennem endnu en nat.
Vi fandt aldrig ud af, hvad der var galt. Da børnene var tre år fik vores nedslidte familie nogle få nætters søvn ind imellem, og det begyndte langsomt at blive bedre og tåleligt. Vi har ikke fået lyst til at få flere børn, fordi det var så hårdt dengang. For hårdt - det er det!
I dag er børnene 12 år, søde, velfungerende, og vi har et normalt familieliv - som vi engang troede, at vi havde vinket farvel til for evigt!!! Alt andet er gået godt - det var bare den pokkers nattesøvn.
Du skal vide, at det ikke er dig, som ikke er god nok. Jeg kan forstå, at du gør hvad du kan... og mere kan ingen forlange.
Pøj pøj
|
|