Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 6. juni 2006
Fra: Lene
Emne: Sød samtale mellem 5-årige tvillinger

Lige en lille fortælling om, mine 5-årige
drenges samtale, som jeg overhørte, mens jeg
stod og lavede mad:

Nicolai: "Ved du hvad, Frederik, når vi bliver
voksne, så skal vi ikke bo sammen mere".
Dyb tavshed....
Frederik: "Jeg kommer sådan til at savne dig,Nicolai."
Nicolai: "Jeg kommer også bare til at savne dig."

Jeg kan høre de omfavner hinanden med
store bevægelser inde i stuen.

Pludselig lyder det glad fra Nicolai:
"Men, ved du hvad Frederik, så køber vi bare et hus ved
siden af hinanden".
Frederik: "Ja, og så kan vi lave bryde- og karatekampe
ude i haven."
Nicolai: "Ja og så kan dine børn besøge mig".
Og så var de to fyre igen i godt humør. I øvrigt
vil det nok også være mest praktisk for dem, at bo ved
siden af hinanden, idet de begge ofte proklamerer,
at når de bliver store skal de giftes med Marie.

Mange hilsner
Lene