Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 15. december 1999
Fra: susanne clod-svennson
Emne: 10 gode råd til vordende tvillinge forældre

Disse råd er baseret på 4 tvillingemødres erfaringer.Brug det du kan og giv evt. listen videre til jeres nærmeste, de har også gavn af at vide, hvad du/I har brug for.
1. Køb jeres udstyr i god tid før terminen, vidunderet sker ofte før beregnet.
2. Nyd tiden før du føder; gå i biffen, - hyg med veninderne,- gå ud og spis med din partner. Der går nok et et stykke tid, før du får kræfter og tid til den slags igen
3. Anskaf jer noget, som kan vugge/trøste dem begge på en gang,indendørs; en vugge, klapvogn, en seng som hænger ned fra loftet.
4. En tvillingemødregruppe er guld værd. Dan selv en igennem basistræningen på dit hospital. Få din sundhedsplejerske til at finde nogen, du kan mødes med.
5. Vær sikker på amningen, før du bliver udskrevet fra hospitalet,så du selv kan magte det, når du kommer hjem. Så derfor; stil krav på hospitalet.
6. Tvillingehjælpen,som visse kommuner stiller til rådighed, er ikke altid "en dans på roser", derfor er det vigtigt at stille krav , - lave en liste over, hvad der skal ordnes,- ikke at vente på bedring, men sige fra i god tid - husk dine kræfter skal bruges på dig selv og din familie.
7. Benyt jer af al den hjælp fra andre, I kan få til at få frihed. Få evt. ½ til en hel dag om ugen sammen.
8. Fortæl din omgangskreds/familie, at efter fødsel får du brug for al den hjælp, du kan få . Fortæl dem når du ikke magter besøg længere, og når de gerne må komme, hvis de har kagen eller middagen med.
9. Du skal ikke være bange for at tabe dig, efter du har født, hvis du spiser normalt sundt og behersket; du både ammer og gør alt 2 gange = kilo rasler af.
10. Du kan nemt få brystbetændelse, hvis du ammer,så derfor; hold dig varm , lad være med gå med bare tæer, bliv ikke kold på brystet. Hvis uheldet er ude, skal du,- skynde dig at få tømt det betændte bryst og amme så tit du kan, - presse den betændte knude frem mod vorten, således at den bliver tømt først. - gerne tage panodil for at dæmpe feberen og smerterne.- drikke en masse væske.- holde brystet varmt.


Disse 10 råd er udarbejdet af Susanne Clod-Svensson som fik tvillinger, 2 tveæggede drenge, i sep. 1997 på Hvidovre hospital, hvor disse 10 råd blev udleveret.Hvis du har spørgsmål vedr. dobbeltammningen eller det at få et til barn efter at få tvillinger så kontakt mig på min email eller telefon 004653140423 i Sverige held og lykke !