Debat: Tvillinger Dato: 12. september 2001 Fra: Jesper K. Kristensen Emne: "Tvilling-forholdet" på godt og ondt. Hej. Jeg er mand, født som tvilling til en pige. Vores tvillinge forløb (vi er 33 år) er stort set vokset sig stærkt gennem årene. I vores børneår, valgte vores forældre bevidst at vores skolegang skulle være skilt. Vi har nok fået lidt forskellig opdragelse, som dreng og pige, hvilket var svært at forstå på daværende tidspunkt. Mest for min søster, som opfattede det som restrikstioner overfor hende og privilegier for mig. Gennem vores fælles interesser for musik og sport har vi stort set haft fælles vennekreds gennem alle årene. I nogle perioder har vi ikke talt så meget sammen, og har begge haft følelsesmæssige "kriser" i forbindelse med "den andens" begyndende voksenliv. (med hensyn til partner, stiftende familier herunder børn) Min søster har altid haft de største ambitioner. Det har været oplagt, at hun fik en god uddannelse, fordi hun var mere moden end mig dengang. Jeg "flød" med, og "fik alting foræret". Jeg har aldrig haft svært ved at finde arnejde osv. I vores voksen liv er der blevet vendt lidt rundt på disse forventninger. Jeg fik først en uddannelse, som pædagog. Nogle år efter min søster, som blev uddannet som lærer. Vores liv har faktisk været meget forskelligt og dog ens på en række områder. I takt med at vi er blevet ældre, har fået børn mv. oplever jeg en stærk "trang" og fornemmelse for, at vi bliver tættere og tættere. Også i forhold til vores lillebror, som helt klart ikke er med i denne "alliance". (ubevidst selvfølgelig) Hvis min søster og jeg ikke er i kontakt med hinanden i længere tid ( en uge!) ringer den ene altid for at hører, hvordan det står til. Nogle gange er det næsten på samme tid; "Jeg skulle lige til at ringe til dig" - eller "Jeg har faktisk i dag tænkt på hvordan du har det". Vi har begge talt om dette "fænomen" - at vi føler denne "tilknytning" til hinanden som voksne, og har faktisk fået afklaret en del af de problematikker, der har været gennem tiden (Ikke fordi de har været særlige voldsomme, men dog at der har været en forskel)afklaret. Jealousi, lidt misundelse over den andens succes, det at vi er lige så forskellige som nat og dag. (hun "fylder" meget som person i et rum rent verbalt, jeg er mere "finger-i-jorden typen") Men et er sikkert...vi bliver mere og mere tilknyttet til hinanden og glade for at have en fortrolig lige ved hånden. Blot et par tanker om vores tvillingeskab. Venlig hilsen Jesper K. Kristensen