Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 26. oktober 2005
Fra: RIE
Emne: HJÆLP!!!!

Jeg er mor til 2 drenge på 3 mdr. Jeg bøvler sådan
med at få den ene til at sove.
Min sunhedsplejerske siger, at jeg skal lægge ham
i seng, når han viser træthedstegn. Han skal lære
selv at falde i søvn.
Han kan ligge måske 3 minutter og skriger så
helt hysterisk og det ender med at jeg må tage
ham op 5-10 gange og til slut lade ham falde i
søvn på min arm.
Min anden dreng skal også hjælpes lidt på vej, men
kan godt selv falde i søvn med sutten.
Jeg har prøvet alt, føler jeg. Jeg er meget obs på,
hvornår han blir træt, men synes altid han ender
med at blive overtræt, da han er så besværlig.
På mig virker det som om, at han ikke er parat til
selv at falde i søvn. Andre siger vi har vænnet
ham til armen. Sundhedsplejersken sagde i øvrigt
i den første tid, at vi ikke kunne holde drengene
for meget, så det gjorde vi.
Jeg føler mig så forvirret som førstgangs mor med
2 små børn. Jeg vil så gerne gøre tingene rigtigt,
og give mine drenge nogle gode vaner, men min ene
dreng driver mig bare så langt ud, når han ikke
vil sove, så det er nemmere bare at sidde med ham,
til han helt sikkert sover.
Jeg vil lige sige, at begge drenge altid har sovet
på deres fælles værelse, da jeg slet ikke kunne
sove for dem i soveværelset. Og når først de sover
sover de ca.8 timer i første omgang og 3-4 timer
efter de har fået bryst.
Er der ikke nogle garvede forældre, der vil dele
deres erfaringer med mig, komme med gode råd, og
måske trøste mig med, at det er helt normalt? Jeg
vil jo gerne at jeg en dag, helst inden længe,
kan lægge begge mine børn i seng og at de så selv
falder i søvn. Men kan man forlange af 3 mdr gamle
babyer at de kan det?

Håber meget på respons.....
Mange hilsner fra Rie