Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 10. januar 2006
Fra: Lene
Emne: Vedr. aflastning under tv.graviditet - HJÆLP

Kære alle nuværende og forhenværende tvillingegravide. Her ligger jeg... - og det har jeg gjort i 2 uger - og skal man tro på "den ene lejr" skal jeg (helst) ligge her læææææænge endnu - og skal man tro på den "anden lejr" er alt ved at være i bedste orden igen...

Min historie kort:

I uge 23 kom jeg til en rutinemæssig skanning af livmoderhalsen - en såkaldt "cervix skanning".

Her fandt man ud af at min livmoderhals allerede var forkortet fra 2 cm til 1,9 cm - den var ved at "udslette sig" (modne tidligt) indefra, og jeg skulle øjeblikkeligt holde op med at arbejde, ligge ned så meget som muligt, og kun trisse rundt og lave kaffe, gå i bad og på toilettet. Helt fint - jeg tog den straks med ro..., men AK!!!

Da jeg kom til kontrol ugen efter var livmoderhalsen yderligere forkortet, og var nu 1,4 cm... Og så var der dømt totalaflastning på hospitalet + indsprøjtning med lungemodnende stof. 2 dage senere var livmoderhalsen igen længere, nemlig 2 cm, og jeg åndede lettet op.

Og SÅ er det jeg er forvirret. Hospitalet ville nemlig helst beholde mig. De indrømmede at det så fint ud, men deres erfaring sagde at man ikke kun aflaste ordentligt derhjemme – men det var jeg ikke helt enig i, så jeg tog alligevel hjem med aftale om ugentlig kontrol, og at jeg ville komme igen, hvis det ikke fungerer med aflastningen.
Har snart ligget næsten helt fladt på sofaen i en uge – det går vist fint, men jeg ligger selvfølgelig og tænker på mine børn i maven – så hvor meget aflastning er egentlig rigtig og nødvendig? …og hvordan? Hvad med min fordøjelse som går i stå, liggesår, blodpropper og andet?
Jeg bevæger mig kun fra sengen til sofaen og retur – ca. 5 meter – går 4 til 5 gange til toilettet – alt i alt 20 meter fordelt henover dagen, tager et kort (siddende) brusebad om ugen, sidder højst et minut ad gangen 5-6 gange pr.dag., transporterer mig liggende i personbil til kontrol på hospitalet en gang om ugen…
Det er ekstremt hårdt, men jeg har jordens bedste mand, og min datter på 2½ er ved at forstå…

Hvem har prøvet lignende, og hvordan gik/går det?
Gør jeg det godt nok?
Er det for ekstremt?
Har I nogen gode tips og tricks?
Hvordan holder man gejsten oppe?
Hvem ved noget om livmoderhalslængde?

Glæder mig meget til at høre fra jer. Ligger med en bærbar computer og skriver med en finger – det går lige ;-)

Hej fra Lene