Sproglig Udvikling

Tvillinger er sprogligt set langsommere i udviklingen i de tidlige år. Det har intet med deres intelligens at gøre.
Helt op til ni-års alderen er der undersøgelser, der viser, at tvillinger gennemsnitligt har nogle mindre sammensatte sætningskonstruktioner og er mindre varierede i deres sprog end enkeltfødte.
Tvillinger, der har haft problemer med at udvikle deres sprog i en tidlig alder, kan få problemer senere hen, når de skal lære at læse. Det er vigtigt at fremhæve, at en eventuel  sen udvikling af tale og sprog ikke nødvendigvis hænger sammen med en forsinket udvikling af tvillingernes intellekt. På områder, der ikke er afhængige af sprog, klarer tvillinger sig fuldstændig lige så godt som enkeltfødte.

Tvillinger er i en risikogruppe, hvad angår sproget, og nogle af årsagerne er faktorer i omgivelserne. Det vigtige er for så vidt ikke, om tvillinger taler godt eller dårligt, men om man kan forhindre, at de får svært ved at lære sproget:

Mor-barn forholdet deles med en anden, de er tre om at kommunikere, de mangler lejlighed til at være alene hver for sig, udfoldelsesmuligheder begrænses i kraft af det praktiske besvær med at tage ud med to, og forholdet tvillingerne imellem spiller også ind.

Manglen på alene-tid kan medføre, at barnet ikke lærer at være stille selv, holde sig i ro og hvile i sig selv, være sig selv nok, og  børn, der vokser op uden at kunne være alene engang imellem, er ikke altid gode til at koncentrere sig.

Der er også en tendens til, at stressede mennesker taler i kortere sætninger med knap så komplekse sætningskonstruktioner, mere ordreagtigt, og hvilke tvillingefamilier er ikke i perioder stressede ?

Selv om det måske kan opfattes negativt at skulle dele tiden med en anden, så medfører det også en positiv udvikling: Tvillinger lærer hurtigere end andre at gå ud og ind af en samtale i en fart, og opøver evnen til at tale i en gruppe.  

Det er vigtigt, at forældrene støtter det enkelte barns sproglige udvikling. Det begynder allerede, mens de er babyer. Selv om det kan være svært, så prøv at finde et tidsrum hver dag at være alene med hver af børnene i, så det er muligt at give den enkelte den fulde øjenkontakt og den udelte opmærksomhed. Selv om babyen ikke har noget sprog endnu, foregår der en masse kommunikation mellem forældre og barn. Senere, når man er nået til historie-stadiet, skal man prøve at læse sammen med dem enkeltvis, bare en gang imellem. Undgå at den ene tvilling taler for den anden. Hvis den ene beder om et glas vand, så undlad automatisk at give den anden, før han/ hun selv beder om det.

Hvis tvillinger afbryder, så lær dem, at hver har sin tid, og man må vente til det er ens tur. 

Det særlige sprog, tvillinger udvikler sammen, kaldes idioglossia eller cryptophasia, eller blot tvillingers hemmelige sprog. Det nævnes i forskellige udenlandske undersøgelser, som desværre ikke har et entydigt resultat: En viser, at der er en hyppigere forekomst blandt enæggede tvillinger, en anden viser, at der ikke er.

Men uanset tal, så viser samtlige undersøgelser, at det såmænd ikke gør noget, at tvillinger har deres eget sprog, så længe det ikke er det eneste sprog, de har. 

Læs også i brevkassen, hvor flere indlæg handler om bl.a. det hemmelige sprog.
Lene Dam skrive blandt andet til en far:

 - Det "usynlige bånd", der kan være mellem tvillinger, skabes gennem tvillingers fælles livsbetinger. De har været foster sammen, de er blevet født "sammen", de ser ens ud, har gennemgået de forskellige udviklingstrin samtidig, er vokset op i den samme familie og har den samme historie. Ens medtvilling er den mest konstante person i ens liv, og tvillingernes liv er kædet sammen på den tættest mulige måde, man forstår hinanden i og gennem fælles praktisk aktivitet. Det giver en intens følelse af indforståethed, et fælles univers og fælles associationer at kommunikere ud fra. Det er i det fælles univers, at tvillingesproget udvikles, fra en pludren til et decideret sprog.
- Et indbyrdes tvillingesprog er helt harmløst og meget spændende, vel at mærke, hvis tvillingernes almindelige sprogudvikling forløber parallelt og normalt. Hvis tvillingerne er meget overladt til sig selv i de tidlige udviklingsår, og dermed får "tvillingesproget" som væsentligste kommunikation, kan det være retarderende i forhold til den almindelige sprogudvikling, og deres intellektuelle udvikling i øvrigt.
-  I dag, hvor mange børn kommer ud blandt mange andre børn og voksne i dagpleje, vuggestuer, børnehaver mm. og dermed ikke isoleres i deres tvillingesituation, er det ikke noget problem, da de hele tiden tvinges til at relatere sig til andre end hinanden. 

Læs mere i Lene Dam Pedersens bog ”1+1=1?”, hvori  der er et helt afsnit om sproglig udvikling og intelligens.  Og i Abelone Glahns ”Ti år med tvillinger”