At Flytte Hjemmefra 

Jette og Gitte 17 år : Vi ender altid sammen:
Det kom som en overraskelse for de tveæggede søstre Gitte B.og Jette B., at de havde hver sin holdning til at gå sammen i handelsskolen.  Året efter flyttede de hjemmefra for at bo hver for sig med deres kærester.

Det første interview foregår, mens Jette og Gitte er sytten år og stadig bor hjemme.
De er netop begge udtaget til Alt for Damernes store årlige model konkurrence og skal begge møde op til finalen som konkurrenter. Jette og Gitte er lige begyndt på Handelsskolen..
De interviewes siddende ved siden af hinanden i sofaen i dagligstuen. Kun enkelte steder vil det være klart markeret, hvem der siger hvad, for det viser sig, at den ene færdiggør sætningen for den anden konstant. Året efter interviewes de hver for sig.  

- Folks stereotypiske opfattelser af, hvad tvillinger er, prøver vi at imødegå ved med det samme at sige, at vi er meget forskellige. Vi kan ikke lide, at folk siger, vi ligner hinanden, og så snart folk lærer os godt at kende, kan de godt se forskel.  Det er ganske små ting, der skiller…
- Vi tænker ikke over, at vi er tvillinger. ”I må da være enæggede”, er der mange, der siger til os, men vi er meget forskellige i væremåde, synes vi. Gitte er den mere temperamentsfulde, udadvendte og opsøgende, mens Jette er den stille og generte.

Barndommen
Gitte: - Da vi var små, var det omvendt. Jette var dengang den modige, men da vi flyttede ud på landet til Svinø for nogle år siden, vendte det rundt. Jeg ved ikke, hvordan andre oplever os, men vi har ikke hørt os kategoriseret så tydeligt, som vi netop har udtrykt det. Vores mor siger, at det er noget, andre gør - de rubricerer os og fokuserer på at sammenligne, men vi opdager det måske ikke så ofte.
Jette: - Det at være tvilling er at være knyttet tæt sammen, at have de samme venner, at gå i byen sammen - det gør vi altid. Vi har aldrig været noget sted alene. 
Gitte: - Jo, Jette var på en tur til Bornholm i 6.klasse, hvor det først et halvt år senere blev min tur. Vi glædede os til at se hinanden igen, selv om vi blev forkælet, da vi var hver for sig. Da vi var med skolen i Holland, boede vi hos hver sin familie, men sås om aftenen.

Samme klasse, men skiftede 
- Vi gik i samme klasse frem til sjette, hvor klassen blev for stor, og man trak lod om, hvem der skulle gå i hvilken af de nye klasser. Vi kom i hver sin klasse, men det varede kun halvandet år, for vi flyttede ud på landet kort efter, og der var kun et spor på den lille skole, vi kom ind i.
Imellem syvende og tiende klasse kom vi over på en større skole, og gik sammen igen dér. 
Gitte går til ridning, Jette til gymnastik. Før 7.klasse gik vi til de samme ting, men derefter er det blevet hver for sig. 

- Det bedste er at have hinanden, især når man skal være alene hjemme ude på landet.  Det værste er, at man skændes, og at vi tit er for meget sammen. Det er irriterende at have de samme venner. Kammeraterne kan også konkurrere om os: hvis den ene kunne blive bedre veninde med den anden. Vi har oplevet, at to veninder satte os op mod hinanden - og det var svært, når man ikke vidste, om man skulle tro på veninden eller ens tvilling. Vennerne har jo også et problem, for vi kan spille dem ud mod hinanden

Alvorligt uenige
Jette og Gitte er begyndt på handelsskole i hver sin klasse og har knap gået der tre uger:
Jette: - Jeg ville gerne gå i den samme klasse som Gitte, men Gitte ville gå i sin egen. Vi havde hver vores mening om det, og vi valgte faktisk at undlade at svare tilbage, da der blev spurgt fra skolekontoret, om vi ville gå i hver vores. På den måde kunne andre afgøre sagen.
Det kom nemlig bag på os begge, at vi hver havde en mening, som den anden ikke delte. Vi  diskuterede det et døgn herhjemme uden at blive enige. Jeg havde ikke drømt om, at Gitte mente noget andet end jeg, og omvendt. Det var ikke svært at sige det, det var først bagefter, man tænkte over, at det kunne gøre ondt på den anden.

Gitte: - Vi havde måske brug for at komme væk fra hinanden

Jette: - Vi var for tætte, kan jeg godt se. Vi kunne ikke tale sammen i fem minutter uden at skændes, og alligevel, hvis Gitte var væk i fem minutter, kunne jeg ikke undvære hende. Sådan er det til dels stadigvæk, så det er nok bedst, at vi går hver for sig.  Ved skolestart var vi på overlevelsestur med hver vores klasse, og allerede der syntes jeg, det var svært at undvære hinanden. Jeg syntes også, det ville have været praktisk at gå sammen, for så kunne man læse lektier sammen.

Gitte: -  Men jeg vil gerne prøve at have mine egne venner. Vi har ikke haft nogle venner hver for sig. De har altid været fælles venner først, med en enkelt undtagelse, for vi fik hver en god veninde, lige da vi flyttede hertil. Vi skændes desuden indbyrdes hele tiden, når vi er alene. Det kan godt gå  hårdt til. Vi er tvunget til at være meget sammen, fordi vi bor så langt ude på landet, hvor vi kun har hinanden.

Jette: - Bare sig, du ikke gider være sammen med mig !
Gitte: - Jeg siger bare, at det altid ender med, at vi er sammen.

Konkurrence 
Jette: - Vi har da en form for konkurrence imellem os. Da vi gik til eksamen i 9.klasse, fik Gitte generelt højere karakterer end mig, men jeg tog revanche et år senere i 10.klasse. Jeg fik en karakter højere end Gitte. Jeg ville gerne have et højere gennemsnit og arbejdede for det, mens Gitte troede, det gik af sig selv ligesom året før.

Gitte: - Jette fik så en bedre eksamen, selv om det ikke nødvendigvis var gået bedre i løbet af selve skoleåret. I løbet af skoleåret var der ingen konkurrence, men op til eksamen indtrådte konkurrencen, og det blev igen vigtigt at komme hjem og fortælle først.

Jette: - Det har altid været sådan, at vi konkurrerede om at fortælle ting først til mor. Det værste var at komme hjem og fortælle noget fra skolen, som den anden allerede har fortalt. Mor måtte lade, som om hun ikke havde hørt historien før. Det har været meget irriterende, at mor havde fået det at vide, uden at jeg vidste det. De grinede bare ad mig bagefter.

Da vi startede i Handelsskolen, kom vi hjem hver for sig og fortalte, at vi havde en god fransklærer, og at det havde været så sjovt at være til fransk. Vores mor syntes, at vores fortællinger lignede hinanden så meget, at hun blev helt i tvivl:  - Jamen,  I går da i hver sin klasse  - Jo, men vi har fransk sammen !

Bekymrer sig

Gitte: - Vi er meget bekymrede for hinanden, indtil det viser sig at gå godt. Vi har hinanden, når vi er ude at rejse, og vi kan helt glemme at ringe hjem til mor og sige, at vi er Okay.

I vinter var Jette på vej hjem og skulle cykle en lang vej hjem fra bussen. Hun punkterede og havde også glemt en pose ved busstoppestedet, så hun vendte om. Vi var så bekymrede for, hvad der var sket med hende, og tog ud for at lede. Og jeg græd, da vi fandt hinanden igen. Vi kunne ikke se hinanden i mørket.

Vi går da og er bekymrede for hinanden, men viser det ikke i det daglige.  Man tænker ikke bevidst over det, men går måske lige ind og låner en blyant for at se, hvordan den anden har det

 Kærester

Jette: - Vi har haft mange forskellige kærester, for vi har ikke samme smag. Vi har aldrig været glad for den samme, og kæresterne har også altid kunnet kende forskel på os, og vi har ikke haft kærester, der hellere ville have den anden tvilling.

Vi synes ikke, det er svært. Vi finder altid kærester, som igen af os kender i forvejen, og så er der noget at snakke med sin søster om. Det er et af de punkter, hvor vi snakker godt sammen - om drenge.

Gitte: - Der har måske været det mønster, at vi ikke har haft kærester samtidig, men vi er ikke så tæt knyttet, at søsteren ligesom bliver ladt i stikken eller bliver det tredje hjul, når den anden har en kæreste. Det har blandt andet ikke været svært, for Jette (der pt. ikke har kæreste) er gået over til Stine, som er så god en veninde, at vi kalder hende ”trilling” – hun er den eneste, vi begge har kunnet være sammen med uden at komme op at skændes.

 Model 
- En fotograf tog et billede af os til en fest for tre år siden, da vi var 13 år. Hun ville sende det ind til en konkurrence, men vi var for unge til at kunne deltage.

Da vi var 16, blev nogle nye billeder sendt ind til et modelbureau, og indehaveren rådede os til at stille op i Alt for Damernes årlige modelkonkurrence. Vi sagde ja, ikke så meget fordi vi selv havde lyst, det kunne selvfølgelig  være sjovt, men vi satte det ikke i værk selv.

- Modelbureauet har ikke hæftet sig ved, at vi er tvillinger. Vi er tveæggede, og selv om vi ligner hinanden meget, ville indehaveren ikke fotografere os sammen, fordi vi er så forskellige.
Dog har vi fået at vide, at vi kan forvente, at vi nogen gange vil blive fotograferet sammen, nu hvor lejligheden til at få et par tvillinger er der.
Det ville selvfølgelig være sjovt at være ”modeltvillingerne”, for jeg tror, det vil hjælpe at følges ad og have hinandens tryghed, men sandelig ikke hele tiden.

- Der er ikke nogen fra modelbureauet, der har foretrukket den ene frem for den anden. Vi er blevet sat op hver for sig, og har lige gode chancer. De andre deltagere i konkurrencen bemærker ikke, at vi er tvillinger - de siger bare, at det er godt, at vi kan være med i konkurrencen begge to.

Gitte: - Jette vil have, at jeg  vinder, og omvendt.  Hvis hun vinder,  bliver jeg glad , og omvendt.

Hvis den ene vinder, så ved vi, at den anden stadig har en chance i en anden sammenhæng, for vi er under alle omstændigheder lovet en kontrakt med bureauet. 

Gitte: - Efter at jeg har tænkt det hele igennem og er begyndt at fatte, hvad det er, vi er i gang med, er jeg ikke så interesseret i at vinde, for det kommer til at gå ud over min uddannelse, at man skal rejse så meget, og det skræmmer mig lidt.

Jeg håber, Jette vinder, for så slipper jeg for at gå ud af Handelsskolen. Jette går mere op i det og er parat til at droppe skolen og gå ud i verden.

Jette: - Og jeg håber Gitte vinder, for hun er pænere end jeg ! Det synes jeg efter at have set billederne til konkurrencen.

Gitte: - Jeg synes, at Jette ser bedst ud, og tror hun har rigtig store chancer. Det ville glæde mig oprigtigt om hun vandt. 

Flytning
- Vi har talt om at flytte hjemmefra, og det er på vej nu. Vi har talt med Stine om at flytte sammen alle tre. Gitte har søgt en ungdomsbolig, hvor hun gerne vil bo alene, mens Jette gerne vil dele en toværelses med Stine.

Jette: - Om ti år tror jeg, vi har hver sin familie, men bor tæt og følger hinanden. Jeg tror, vi bor i den samme by, men nok i hver sin ende, så vi kan være tæt på hinanden uden at støde ind i hinanden.

Gitte: - Vi vil begge gerne bo tæt på hinanden, så man har hinanden og kan gå i byen sammen. Vi har indtil nu aldrig været i byen hver for sig.

Jette: - Men ingen af os føler os kvalt af den anden. Vi har skænderierne, og de giver afstand , i det mindste i en halv times tid ad gangen.

Gitte: - Jo, jeg har da følt, at lige meget hvor jeg var, var Jette bagefter, og man kan godt føle sig kvalt i nogle situationer

Jette: - Jeg tænker engang imellem på, at det ikke kan blive ved, men jeg kan ikke undvære Gitte.

Gitte: - Og jeg ved, jeg godt kan undvære Jette.

 Hverken Jette eller Gitte blev nummer 1, 2 eller 3 i konkurrencen. Modelkarrieren er gået lidt i sig selv igen derefter.

Se hvad de tænkte året efter.