PUBERTET og TEENAGETVILLINGER
Personlig beretning om tvillinger på 15
Klip fra pubertetsafsnit i Anne Mari Torgersens bog
Tvillinger og forholdet imellem dem":
Personlig beretning om enæggede drenge på
15 år:
Puberteten kræver
dobbelt frigørelse
Men en selvstændig identitet kan godt gå hånd i hånd med et tæt
tvillingeskab
© Fortalt af Abelone Glahn.
Udviklingen kommer som regel i bølger. Først en lang periode, hvor der
ikke rigtig sker noget, hvor man nærmest har fornemmelsen af, at
tvillingerne tager tilløb, og så, pludselig, sker der en voldsom
udvikling. Men næsten aldrig for dem begge samtidig. Næsten altid er den
ene et par måneder før den anden.
Således også i denne tid, hvor vi kan mærke, at vores to enæggede drenge
er ved at gøre klar til for alvor at frigøre sig og modne i puberteten.
De har netop rundet de 16 år. Blandt de allerhøjeste i klassen,
størrelse 46 i sko, dun på hagen og stemmer der bliver dybere og dybere.
Som min mor sagde engang; ”rigtige lemmedaskere, der vælter små
sofaborde bare de svinger med armene”.
Søger forskellighed
Det er to enæggede, der har haft et temmelig parallelt liv, og haft
rigtig meget ud af at følges. Nu er det tid at gå hver sin vej. Og jeg
har en fornemmelse af, at det foregår lige efter bogen:
Frigørelsen for tvillinger kommer ofte senere, siger forskerne, og
indebærer både en frigørelse fra hinanden og en frigørelse fra
forældrene. Vi har for eksempel været ret vante til, at drengene har
kunnet enes og næsten ordløst har løst deres konflikter. De skændes ikke
særlig meget til daglig, men pludselig kommer der et udfald af en
voldsomhed, som vi ikke har set tidligere. Stemmerne kommer helt op at
svinge, så vi nærmest kommer løbende fra alle sider af huset for at se,
hvem der er ved at slå hvem ihjel. Og få sekunder efter er det hele
overstået. Det tager nærmest længere tid at få os voksne, og
storesøsteren, ned igen, end det tager for drengene at gå videre, som om
intet var hændt.
Frigørelsen fra hinanden ses også i valg af fritidssysler og venner.
Hvor vi stort set altid har haft de samme kammerater rendende uden at
vide, om det var ”den enes eller ”den andens”, er der nu sket en
udvikling, som i øjeblikket betyder, at der søges nye, ikke-fælles
venner.
Drengene er for eksempel begyndt at gå til spejder, men har valgt hver
deres trop. Begge drenge går til musikundervisning, men spiller ikke
længere det samme instrument. Begge drenge er på MSN, men de har valgt
forskellige onlinefora at agere i.
Og så er der påklædning og udseende. De har på en måde fordelt rollerne
imellem sig. Den ene er den mere modebevidste, den anden den mere
drengede. Men klippes forskelligt, dét er et must nu!
Åbner sig for andre
Det helt store spring er sket i omgangen med andre mennesker. Omsider
har de forstået, at hvis de ikke begynder at snakke frivilligt med
andre, men bliver ved med at isolere sig sammen og fortsat vælger at
læse tegneserier, når de er ude hos folk i stedet for at samtale, så vil
de ikke få nye venner eller komme til at opleve andet, end hvad der
foregår hjemme og i relativt beskyttede omgangskredse.
Vi har længe tordnet dette overfor dem: Hvis I ikke begynder at være
sammen med nogle andre, opsøge folk, så ender I med kun at have
hinanden, og hvordan vil I få en kæreste, hvis I ikke ved, hvordan I
skal snakke med dem?
Særligt erkendelsen af, at de i forvejen er lidt outsidere, fordi de er
tvillinger, har gjort, at de nu nærmest fra den ene dag til den anden
selv tager initiativ til at komme ud af den isolation. Hvor vi før har
oplevet, at drengene kunne sætte sig på en stol så snart vi kom til et
selskab eller et arrangement, hvor der faktisk var rig lejlighed til at
tale med andre, så sker det modsatte nu. Der går knap nogle minutter, så
er de henne at indlede en samtale, og det er ikke kun med jævnaldrende.
Det er med voksne, med jævnaldrende og med nogle der er yngre, alle
aldersklasser. Der er ligesom gået sport i at konversere. Pludselig er
der hul igennem til andre mennesker. Det er et stort spring.
Nu venter vi på frigørelsen fra os:
I forvejen har vi en to år ældre datter, og frigørelsen fra os har været
langt voldsommere end den – foreløbig – er med drengene. Formentlig både
fordi hun er en pige og ikke-tvilling. Piger er som regel længere fremme
i udviklingen og bliver tidligere modne end drenge, og ikke-tvillinger
har alene deres forældre at frigøre sig fra.
Hvor pigen har skullet markere sig meget tydeligt over for os, tage
afstand, udfordre os, er vi slet ikke nået til dette endnu med drengene.
Det må være det næste der kommer!
Anne Mari Torgersen
forfatter til "Tvillinger og forholdet imellem dem":
Børn som vokser op som tvillinger i samme hjem, samme kultur og lige
betingelser, vil have meget mere ens erfaringer end andre børn. Men har
de to i tilgift samme medfødte egenskaber og dermed langt hen ad vejen
de samme interesser, samme udseende og møder samme forventninger, vil
indholdet i ”hvem jeg er” blive endda mere ligt.
Man behøver ikke at blive mere afhængig af den anden, hvis man som
enægget vokser op sammen:
Det har snarere at gøre med, hvor symbiotisk man lever.
Det at opleve stor nærhed, tryghed og tillid til hverandre behøver ikke
at rokke ved ens identitet. Tværtimod kan det være sådan, at hvis man
har sin egen udviklede identitet kan man føle større nærhed med den
anden uden at føle sig udslettet.
Tveæggede tvillinger kan komme i puberteten i hver sin takt.
Men enæggede kommer det stort set samtidig. Og de vil få deres ønsker og
interesser ændret omtrent samtidig. Det er andre grunde til, at enæggede
tvillinger ofte vælger forskellige aktiviteter, når de kommer i
puberteten. For det gør de. Selv om de i hele deres liv så langt har
delt det meste og altid været sammen, kan vi se, at de søger fra
hinanden. Det skyldes ikke forskellighed i modning. Det har heller ikke
noget at gøre med en søgning efter egen identitet. De VIL være
forskellige fra hinanden.
Tvillinger gør op både med forældre og med hinanden og med afhængigheden
af hinanden i denne tid.
Det kan være ret heftigt for forældre og søskende, for det specielle er
jo, at to kommer i samme opposition overfor forældrene samtidig. Det
varierer dog i styrke og temperament.
Selv om tvillingerne kan skændes så det gnistrer, står de gerne sammen
mod forældrene. Sammen bliver de mere en dobbelt så stærke, fordi de
driver hinanden videre og bryder grænser som de ikke ville have brudt
alene.
Denne evne til at vise mere end dobbelt styrke kan næsten knække
forældrene, men den er samtidig i andre sammenhæng netop det, der giver
tvillinger en enestående fordel.
Ofte får tvillingerne forskellige roller i dette spil. Næsten altid er
det tydeligt, at den ene skændes mere med forældrene end den anden, og
dét kan medføre, at tvillingerne får forskelligt forhold til forældrene.
Denne forskel findes både hos en og tveæggede par.
Igen er det vigtigt at minde om, at hvis tvillingerne hører til den
rolige slags, sker der måske slet ikke nogen kampe med forældrene
overhovedet.
Tvillingeskænderierne starter ofte allerede i 11-13 års alderen, hvor de
ønsker at differentiere sig fra deres tvilling.
Torgerson mener, der er forskel på løsrivelsen hos en og tveæggede: Det
er først og fremmest de enæggede tvillinger, der har levet i tæt samvær
med deres medtvilling og har så ens et udseende, at de til stadighed
bliver forvekslet. De får nu et ønske om at være forskellige og operere
på egen hånd.
At tveæggede går hver deres veje, skyldes mere, at de er to forskellige
personligheder og ar forskellige interesser.
Torgerson fremhæver seks typiske måder at forsøge at adskille sig fra
sin enæggede tvilling.
1) at tage aktivt afstand fra sin medtvilling
2) at sørge for at se forskellig ud
3) at have forskel i vennekreds, interesser og miljø
4) at skændes mere med sin tvilling
5) at hænge sin tvilling ud
6) at klare sig forskelligt i skolen og vælge forskellig
uddannelsesretning.
Om at tage afstand fra sin tvilling.
Det kan både være de hidtil mest dominerende, der tager initiativet og
det kan være den, der ellers har været mest underdanig. Begrundelserne
kan være forskellige, men det virker som om den ene tvilling bliver
fravalgt.
Det kan føles meget sårende og uforståeligt for den anden , fordi de
hidtil har delt alt. Den anden er måske ikke klar til adskillelse
samtidig. Dette at blive efterladt , eller blive holdt ude, kan være
specielt ubehageligt i disse sårbare år, når det at være sammen med
jævnaldrende og sammenligne sig med dem er så vigtigt. Denne oplevelse
kan også være der for tveæggede, men opleves stærkere hos enæggede. Det
er kontrasten til det enhedsagtige og fælles, som gør at afvisningen kan
opleves specielt vanskelig.
Om påklædning – enæggede ønsker også at se ud som alle andre, men
samtidig ønsker d at være forskellige fra hinanden. Det kan være, at den
ene tager teten her , og vælger tøj stil og hårtype, og så må den anden
tage til takke med det, der er tilbage.
Om venner og omgangskreds.
Hvilken slags venner de har bestemmer gerne hvilke aktiviteter de går
til, og dermed også hvilke færdigheder de udvikler få store konsekvenser
for tvillingerne forhold indbyrdes.
Den der for eksempel holder fast i og udvikler en hidtil fælles
aktivitet (for eksempel sportsgren) bliver dygtigere og inspireres måske
til at gå videre med samme aktivitet, også som voksen. Den anden vil
måske netop holde sig fra denne aktivitet, ikke undre når en pause har
ført til en følelse af underlegenhed i forhold til den dygtigere
tvilling.
Tilfældigheder kan afgøre disse valg.
I første omgang kan dette føre til, at den der som udgangspunkt følte
sig som taber, i næste øjeblik får mere langsigtede fordele, for
eksempel ved at have oparbejdet bedre karakterer i skolen, med hvad det
kan føre ed sig.
De tvillinger, som ikke vælger forskellige aktiviteter og som fortsætter
med at have de samme venner, udlever deres behov for at være forskellig
i forstærket konkurrence med hinanden og rivaliserer om, hvem der skal
være bedst og dygtigst. Især sker dette for tvillinger som er opslugt af
en sport, men også på andre områder kan en sådan opblomstrende
konkurrencementalitet føre til, at tvillingerne overgår hinanden og
dermed presser sig til øgede præstationer ( sand brødrene og
svømmepigerne)
I forhold til skænderier imellem tvillinger:
Frigørelse mellem barn og forældre fører til skænderier, og præcis på
samme måde fører frigørelse fra en medtvilling til skænderier med
tvillingen. Ofte påvirkes forældre og søskende mere end tvillingerne
selv af disse skænderier. Afhængig af tvillingerne forgår disse
skænderier mere eller minde voldsomt. Hensigten er ikke nødvendigvis at
nogen skal vinde eller at skænderiet skal holde op. Tvillingerne kan
samtidig hævde at de er hinandens bedstevenner.
Om at hænge sin tvilling ud
Det kan være at udhængningen er en slags markering og ufarliggørelse af
forskelle mellem dem, som er mindre vigtige end de reelle.
Om at vælge forskellig skole etc.
Det kan igen være, at den, som er den dominerende på dette tidspunkt
vælger sig en uddannelse, de begge ønsker, mens den anden må tage et
sekundært valg. Det kan også bare være, at den ene får en enkelt
karakter grad højere og dermed kommer ind på en ønsket uddannelse.
Således kan denne livsfase være skæbnesvanger for den videre karriere og
beskæftigelse og føre tvillinger med samme evner og kompetencer i helt
forskellige retninger og løbebaner.
Og forældrene er ofte meget aktive i dette skolevalg og presser på for
at tvillingerne skal benytte denne mulighed for at få en individuel
udvikling.
Læs
mere i Anne Mari Torgersens fremragende bog om en stor gruppe
tvillinger, hun har fulgt gennem over 30 år.
Læs anmeldelsen her
Køb bogen
her:
|