Set i bakspejlet:
Mor til tveæggede:
Katastrofalt at skille vores tvillinger ad
 

Merete B., mor til fem, mener, at de tveæggedes indbyrdes tætte forhold overses, fordi de ikke ligner hinanden som enæggede.

”Det kan være direkte ødelæggende at skille tvillinger ad for tidligt”.  Dette udsagn fra tvillingeforskeren, professor Nancy Segal har gjort et stort indtryk på tvillingemoderen Merete B.

- Hvor ville jeg gerne have hørt det for adskillige år siden !
Merete B er mor til fem børn, de sidste er tvillinger i dreng-pige kombinationen, i dag ni år. Hendes erfaring med skolens krav til at skille børnene allerede fra børnehaveklassen, er netop, at det var direkte ødelæggende for hendes to.

Den skole, som børnene  blev indskrevet på, havde tidligere haft et sæt enæggede drenge, som havde konkurreret så meget indbyrdes, at det ikke alene gik ud over dem selv, men også den øvrige klasse. De blev derfor skilt, og siden gik det godt for dem. Med  denne ene erfaring i baghovedet krævede inspektøren, at Merete B. og hendes mand delte deres tvillinger, til trods for at forældrene insisterede på, at tvillingerne kom i samme klasse.

OVERVEJELSERNE

- Jeg havde gjort mig alle de overvejelser, jeg kunne, da vi bad skolen om, at de kom i samme klasse. Vi havde talt med 15-20 voksne par eller forældre til tvillinger, og læst hvad der var tilgængeligt. Vi havde gjort alt, for at de var uafhængige af hinanden uden at gøre vold på, at de er hinandens bedste venner.  I børnehaven gik de på samme stue, og pædagogerne berettede, at det havde en positiv indflydelse på forholdet mellem drenge og pige-gruppen i institutionen. Vores dreng og pige havde ingen problemer med at lege med hinanden, og hvis de kunne, så kunne andre også.

- Vi gjorde, hvad vi kunne, inden vi begyndte skolen. Vi nærmest hjernevaskede dem og blev ved med at sige, at det var det bedste. Vi kunne jo ikke bare flytte dem over på en anden skole – vi ville gerne holde alle vore fem børn på den samme skole.

Vores tvillinger stillede gammelkloge spørgsmål, som - hvorfor skal vi skilles – vi har aldrig givet jer problemer - og det var svært at svare: ”Det siges at være det bedste”, uden selv at mene det.

FØRSTE SKOLEDAG
- Den første skoledag var den værste i mit liv. Vi havde prøvet at forberede børnene på, at de skulle gå i hver sin klasse, men det var noget andet at stå i selve situationen. Vi havde aftalt, at jeg skulle følge vores søn, og min mand skulle følge vores datter til hver deres klasse, men jeg havde ondt langt ind i mit hjerte over børnene, da det først gik op for dem, hvad det indebar.

Det skulle nok blive bedre i løbet af en måned, fik Merete B at vide, men det blev kun værre.
Familien havde ønsket, at børnene i det mindste kunne komme til at gå i den samme Skolefritidsordning, men også her slog personalet bak og sagde, at man skulle følge sin klasses SFO og der var ikke bemanding nok til at tage sig af gæstende børn.

- Fra at have været sammen hele tiden var vores børn nu adskilt mellem 8 og 17. Når de kom hjem havde de sådant et behov for at væres sammen, at de slet ikke havde overskud til at være sammen med os andre. Min dreng var tidligere en meget lattermild, men han holdt nærmest op med at tale og både han og min datter havde store sorte øjne, når de stod og gav hinanden et knus udenfor skolen, før de gik ind. 

LÆRERNE SKELNEDE IKKE

- Inspektøren var meget ensidig og så slet ikke på mine børn, eller hvordan de havde det enkeltvis. Det bør man ubetinget. Nogle har det bedst med at blive skilt, andre ikke.
- Jeg tror egentlig, at skolelederen slet ikke tog hensyn til børnene, men til sine lærere, som han ville beskytte for alt det bøvl, som han troede, det ville medføre at have to søskende i samme klasse. I bund og grund var lærerne totalt uegnede til at undervise tvillinger; fyldt med fordomme og ude af stand til at erkende, at der her var tale om to ganske almindelige, men meget forskellige børn, der blot var født på samme dato. 
Når de f.eks. skulle trække lod om pladserne, måtte tvillingerne ikke sidde ved siden af hinanden, og når den ene havde glemt sin bog, blev de skældt ud begge to.  

DEN NYE KLASSE
At flytte den ene tvilling ind til den anden, vidste jeg egentlig godt, ikke ville løse problemet, for nu var deres indbyrdes balance forskubbet. Det kunne kun rettes op ved, at de begge to startede i en ny klasse et andet sted, hvor både kammerater og lærere var nye for dem begge to, men hvor de
igen var fælles om de daglige oplevelser.

Til sidst følte jeg, at hele familien var ved at gå op i limningen. Vi havde rigtig mange dårlige dage, hvor alle på en eller anden måde var kede af det.
Jeg gik til inspektøren og sagde: Du bliver nødt til at lytte. Vi har bakket op om skolens beslutning nu, selv om vi er uenige i det, men vi kan ikke gennemføre det.
Så blev løsningen, at tvillingedrengen kom over i pigens klasse, men hun havde allerede fundet sig en plads i klassens hierarki, så det blev svært for ham at komme ind. I forvejen havde hun kendt rigtig mange fra klassen, da hun begyndte , mens der stort set ikke var nogen i hans klasse, som han kendte på forhånd.
Lærerne tacklede det også virkelig dårligt, og kaldte ham konsekvent Den Nye Dreng. Lærerne bad hele tiden pigen om at hjælpe drengen, og derfor blev deres forhold ulige. De blev også kaldt ”den halve tvilling”, når den anden af og til ikke var med i skolen.
Vi endte med at skifte skole efter to år, og de kom sammen i en klasse på en privatskole. Først efter nogle måneder fik han sit lattermilde jeg igen.
Det har været svært, men nu er de begyndt at få overskud til at være sammen med andre børn, fordi de er trygge ved at have hinanden i nærheden. 

FORÆLDRENES ANSVAR
- Forældre skal have det sidste ord, også selv om de kan tage fejl. Hvis det sker, skal man tale om, hvordan man kan afhjælpe situationen, men det er i sidste ende dem, der har ansvaret og kendskabet ikke alene til deres egne tvillinger, men til de andre søskende og forholdet i familien i det hele taget.
Man bør ikke have en fast politik , hvad angår om de skal gå sammen eller hver for sig.

De faldt lynhurtigt til i den nye klasse, ja faktisk så godt, at vi tænkte, at der måtte komme en efterreaktion, men nu knap to år senere har der ikke været nogen problemer, tværtimod har vi igen fået to glade børn, der gerne vil i skole hver morgen. Men tænk alle de problemer alt dette har givet i vores familie, det kunne vi vel nok godt have været foruden.

Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke fulgte min inderste overbevisning. Og lod dem blive sammen.

DILEMMA

Det kan nogen gange være svært at være mor til et par tveæggede tvillinger især i dreng pige kombinationen, fordi folk ikke opfatter dem som tvillinger, når de ikke ligner hinanden. For eksempel har mange henvendt sig først til vores tvillingepige, fordi de troede, hun var ældre end drengen.
Det har omvendt også den fordel , at man ikke bliver standset af ældre damer, som spørger, om de er enæggede selv om de sidder i lyserødt og lyseblåt i barnevognen.

Selv om jeg selvfølgelig selv har signaleret, at det er to forskellige børn, har jeg nogle gange været chokeret over den ufølsomhed, som jeg synes, omgivelserne har udvist. For eksempel er ingen af dem nogen sinde blevet inviteret med til en fødselsdag hos en af deres tvillings venner. Genboen havde en jævnaldrende pige, som gerne ville lege med vores pige, men hvis de begge gik over til hende, blev vores tvillingdreng sendt hjem, og forældrene bestyrkede hende i, at "vores datter leger ikke med drenge". I vores omgangskreds er der mange flere jævnaldrende piger end drenge, hvilket jo bevirker, at der oftere er nogle, der spørger efter vores datter end efter vores søn, og vores venner fatter ikke, hvis vi siger, at "nu leger vores tvillinger lige så godt, kan vi ikke lave en legeaftale med jer en anden dag?" Engang, da vi skulle ud at rejse i fire dage, og vores første pasningsmulighed glippede, spurgte vi et sæt rimelig gode venner, om de måtte være der, men de sagde ligeud, at de kun ville tage vores datter, for de ville ikke have vores søn med som et tredie hjul på vognen.

Citat ikke tilladt uden kildeangivele Abelone Glahn www.tvillinger.com