Set i bakspejlet af familie med dreng-pige på hver sin årgang

Tvillingerne på hver sin årgang
18-årige A(dreng) og B(pige) blev skolemodne med et års mellemrum og har fuldført skolen forskudt et år.

Forældrene kom i et dilemma, der deres datter blev skolemoden tidligere end deres søn. I dag tror de  ikke, de kunne have truffet  et bedre valg end at skille de to børn, men tvivlen har naget særligt for nogle år siden, hvor det så ud, som om sønnen led under drillerierne.
Børnene gik sammen i børnehaveklassen, men blev delt, da 1.klasse begyndte. 

Sammen i børnehaveklassen

Moderen: - De var begge meget glade for at komme i børnehaveklassen. Vi valgte at sætte dem i hver sin, for at de kunne få ro for hinanden, og for at de ikke skulle komme i klemme, hvis den ene for eksempel var god til noget, den anden ikke var. Eller skulle konkurrere om at komme hjem og fortælle først, hvad der var sket i skolen.

Faderen: - Vi ville gerne have, at de havde hver deres indgang til fag og lærere, og vi ville gerne slippe for, at de blev gjort til ”Tvillingerne”.  Den endelige beslutning om, at vores søn skulle tage et år mere i børnehaveklassen, blev først truffet sidst på skoleåret. Lærerne var ikke i tvivl om, at vores datter skulle i 1. klasse, mens vores søn godt kunne blive et år mere og lege i børnehaveklassen. Alternativet var, at han også kom i 1. klasse og ”blev presset op”.

Moderen: -Vi overvejede at lade vores datter vente et år til også, men lærerne mente, det ville være meget demotiverende for hende. Med i billedet skal også, at vores datter altid har været 10 centimeter højere end vores søn, og det har gjort misforståelsen omkring, hvem der var store- eller lillesøster, tydeligere. At vores søn gik børnehaveklassen om, medførte, at han kom til at gå sammen med sin bedste kammerat, og det var væsentligt for ham.

Lillebror

- Det viste sig at være værre at have to i hver sin klasse, end vi havde forestillet os. Pludselig havde vi et sammenligningsgrundlag, og vi har mere end én gang været oppe at skændes med en lærer, fordi vi har stillet kritiske spørgsmål til undervisningen og ved lærernes dispositioner.

Faderen: -Til stor fortrydelse oplevede vi, at skolen var ikke klar over, hvilke elever de havde at gøre med. Enkelte lærere kaldte gentagne gange vores søn for lillebror, og det blev han ked af.

Moderen: - Set i bakspejlet tænkte vi ikke så meget over beslutningen. Det var en hektisk tilværelse, vi havde på det tidspunkt, og vi lyttede til dem, vi kunne, og så var det tid at tage en beslutning.

Bagefter, selv nu hvor vi taler om det, kan jeg mærke, at jeg bliver rigtig ked af det inden i, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skulle have gjort. Vores søn har fået ekstremt meget selvtillid nu her på det sidste, men der har da været nogle år, hvor det har påvirket ham. I perioder har han haft det svært og været en lukket og vred dreng, men jeg ved jo ikke, om det er derfor.

- Jeg tror helt sikkert, at han undervejs har fået et knæk, som han har mestret at komme over. Havde han været en svag dreng, havde det måske været bedre, at vores datter havde ventet et år. Men på den måde havde man så måske lagt for meget ansvar på hendes skuldre. Selvfølgelig har jeg tænkt over, om det ville have været anderledes, hvis de var gået sammen, men jeg har ikke noget svar på det.

 To vidt forskellige

Faderen: - De er blevet konfirmeret sammen, og det var et break for ham, fordi han fik lov til overfor offentligheden at statuere, at han var lige så gammel som sin søster. Det betød meget for ham at blive accepteret som sin søsters tvillingebror og ikke som lillebror til hende.

Moderen: - Jeg har været mere bange for, at vores datter skulle få for meget ansvar. Hun er den, der lettest bøjer af og får tingene til at glide, når vores søn blir stejl. Hun skulle ikke have ansvaret for ham. Nu er det jo helt væk, fordi de går på to forskellige skoler.

Faderen: - Beslutninger som denne er meget svære at træffe, hvis du kører på, at det er tvillinger, du har at gøre med og opfatter dem som enhed. Vi har altid opfattet dem som to vidt forskellige mennesker, to individuelle personer, bror og søster. Hver gang vi har skullet tage en beslutning, har vores søn været hér og vores datter dér, med god afstand imellem. Hvis vi har været i tvivl om en beslutning, har vi spurgt os selv, hvordan det ville være bedst for den enkelte. Og beslutningerne bliver lettere at træffe på den måde.

Pigen:

- Kammeraterne kommenterer selvfølgelig, når de hører, at jeg har en bror, der går en klasse under mig. De forstår det ikke og spørger selvfølgelig hvorfor, og stiller sig tilsyneladende tilfreds med svaret. Det er bare anderledes, end de forventede. Man er vant til, at tvillinger enten går i samme eller i parallelklassen, men ikke på hver sin årgang.

Folk forventer nok, det er mig, der er mere moden. Især når vi har en konflikt, hvor det ofte er mig, der giver efter og glider af. Måske er jeg blevet moden lidt tidligere, bare fordi jeg er pige.

Hvis folk forventer mere af mig, så er det nok snarere, fordi jeg er pige, end fordi jeg opfattes som storesøster. Hvis det kunne gøres om igen,  tror jeg på en måde, det ville være fedt at gå på samme klassetrin som min bror. Så kunne vi hjælpe hinanden i stedet for, at det er mig, der hjælper ham.

- Det er fedt at være tvilling af forskelligt køn. Det er ikke sikkert, du ville vide så meget om det andet køn, hvis du talte med en hvilken som helst anden dreng. Vi stoler på hinanden, er helt tætte og snakker meget sammen. Der er så mange spørgsmål, man har lyst til at stille om drenge, og som en pige ikke kan svare på.  Jeg kunne slet ikke forestille mig at have en tvillingesøster. Der ville jo være så meget konkurrence i det - hvem har flest venner, og hvem er mest populær, tror jeg.

Drengen:

- Det er selvfølgelig lidt underligt, at ens tvillingesøster går en klasse over, men man kan også se det som en fordel. Hun har sine venner, jeg har mine, og på en måde får vi dobbelt af dem.

Vi har meget sammen ellers - står på rulleskøjter, går til fester, hjælper hinanden med det, vi hver for sig er gode til.

Men jeg er blevet drillet med  at være gået en klasse om. Mest sådan noget med – Nå, er du dumpet. Kunne du ikke klare børnehaveklassen. Jeg har ikke følt mig dum, men følt, at jeg gjorde det, jeg godt kunne tænke mig. Det er desværre bare sådan, at man skal forklare det samme gang på gang.. Forventningen til, at jeg gør det samme som min søster, møder jeg af og til.

 - Der er mange, der tror, vi er kærester. Vi står for eksempel på rulleskøjter sammen, og når vi kører ned ad gaderne, kan der godt være nogle drenge, der kigger efter min søster. Når jeg sender dem et blik, så kigger de straks væk, som om de ikke måtte se på hende, fordi de tror, jeg er hendes kæreste. Det kan man få meget sjov ud af.

- Hvis mine forældre skulle gøre det om, ja så tror jeg, de skulle gøre det samme.  Jeg kom i  en god klasse sammen med min bedste kammerat, og har fået gode venner, og det har betydet meget.

Det kan godt genere mig, at min søster er færdig et år før mig, men jeg synes ikke, min søster har fået et forspring frem for mig, for der er andre områder, jeg markerer mig på. Jeg synes, at både mine forældre og jeg har truffet et godt valg. Jeg kunne ikke forestille mig det anderledes.

Citat ikke tilladt uden kildeangivelse Abelone Glahn www.tvillinger.com