|
KOST
OG KOLIK
Koliksymptomer
kan udløses af frugtsyre og mælk
Frugtsyreteori
Immunisering
Tværfaglig forskning
Videnskabelig
opbakning
"Altså, vi
mennesker kan sende folk til Månen, og så ved I
ikke engang hvorfor spædbørn får kolik !!"
”Jeg har selv stor
lyst til at hjælpe folk der står i den helt kaotiske
situation hvor man er ved at hænge sig selv eller tænker på at
komme af med
barnet.”
To forældrereaktioner,
der er indløbet på hjemmesiden www.kolik.dk,
hvor det i løbet af det sidste år har været muligt at fortælle om sine
erfaringer med kolikbørn.
Ikke læsning for sarte sjæle, fortæller sidens ophavskvinde,
farmaceuten Abelone Christensen, der selv har tre børn, hvoraf de to fik
kolik. Hjemmesiden oprettede hun for at undersøge sammenhængen mellem
kost og kolik.
.
- Jeg havde selv fokuseret på indholdsstofferne i
dét, jeg fornemmede fik mit barn til at skrige. Jeg lavede en
negativliste for mig selv, og siden analyserede jeg simpelthen min ammemælk
for at få bekræftet om disse indholdsstoffer gik over i mælken.
Negativlisten virkede for mig, men jeg brugte aldrig resultaterne bredere.
Abelone Christensen, netop fyldt 40, er i dag ansat som sagsbehandler på
jordforureningsområdet i Storstrøms Amt, og har en baggrund som
kvalitetsansvarlig i to mindre medicinalvirksomheder og som
laboratoriechef i miljø- og
levnedsmiddelanalyser. Hun tilskriver selv sin analytiske
farmaceuttankegang, at hun for et års tid siden for alvor gik i gang med
at undersøge sammenhængen
mellem kost og kolik.
Frugtsyreteori
Abelone havde en klar teori om, at det var frugtsyrer, barnet ikke
kunne tåle, men det fortalte hun ikke til nogen ud over en
sundhedsplejerske, som senere skulle blive hendes sparringspartner på
projektet. Sundhedsplejersken havde selv anvendt en negativliste i sit
arbejde med ammende mødre, og der var en stor overensstemmelse mellem
Abelones køkkenbordsteorier og den trænede sundhedsplejerskes liste.
Ansporet af dette efterlyste Abelone nu på hjemmesiden www.kolik.dk
erfaringer fra andre mødre og fik i løbet af 10 måneder 5000 besøgende,
hvoraf 150 sendte hende kommentarer.
- Undersøgelsen er ikke videnskabelig, for jeg har
bl.a. ikke udvalgt min målgruppe selv, men den har givet et
utrolig godt retrospektivt billede. Mit ønske er klart, at undersøgelsen
kan danne baggrund for en mere målrettet forskning indenfor emnet med
mere præcise kostanbefalinger til den ammende mor til følge. Det
langsigtede mål kunne være at styrke den forebyggende indsats overfor spædbørnskolik.
Immunisering
Erfaringsindsamlingen konkluderer, at kosten ikke nødvendigvis er
hele forklaringen, men at en del ammende mødre til kolikbørn har
konstateret en direkte sammenhæng mellem kost og kolik. Mælkeprodukter
har været den hyppigste årsag, men forældrene nævner også andre
grupper af fødevarer. Abelones hypotese om, at de frugtsyreholdige fødevarer
kan være problematiske blev også bekræftet. Visse fødevarer, som forældrene
nævnte, er kendt som allergifremkaldende.
- Måske er kolik udtryk for en immuniseringsproces, en tilvænningsproces
som hos normale børn foregår stille og roligt, men hos kolikbørn
p.gr.af specielle forhold, giver nogle kraftige reaktioner, hvor bestemte
dele af den ammende moders kost kan fremkalde koliksymptomerne.
Abelones overvejelser går desuden på, om reaktionerne styrker eller svækker
immuniseringen, altså om kolikken påvirker en eventuel senere forekomst
af allergi hos barnet:
- Nyere undersøgelser peger på, at de børn, der tidligt har været
udsat for dyrehår, er mindre tilbøjelige til senere at udvikle kæledyrsallergi.
Hvad angår mine egne børn, er det i hvert fald min fornemmelse, at mit
mest sarte barn er ham, som ikke havde kolik!
- Selv om spædbarnskolik alle dage har lagt et
voldsomt pres på den nybagte familie, både fysisk, psykisk og socialt,
er der ikke forsket nok i årsagerne til kolikken. Det kunne tolkes, som
at man ikke betragter problemet som ”vigtigt” eller tilstrækkeligt
prestigefyldt. Det er et kvindeproblem, som bare ”går over” efter tre
måneder. Til gengæld er der er forsket påfaldende meget i kolik hos væddeløbsheste
- men de koster jo også penge!
- Hvis
Videnskaben mener, at det er vigtigt for både mor og barn at man ammer
sit barn, så må Videnskaben også komme på banen i arbejdet med at
finde de muligt problematiske fødevarer, så mødrene ikke skal gribe
flasken i utide eller holde på det sikre: havregrød og vand.
Tværfaglig
forskning
- Jeg synes, det er interessant og appellerer til tværfagligt
samarbejde, at kolikbørn ifølge forældrenes erfaringer kan
”kureres” med zoneterapi, kiropraktik, gedemælk, fennikel eller kostændring
hos moderen.
- Jeg tror, man kan nå meget langt ved et konstruktivt, positivt og åbent
samarbejde med deltagelse af alle interessent-faggrupperne evt. krydret
med lidt mere respekt for forældrenes egne fornemmelser. Ved det tværfaglige
samarbejde bliver der også mindre risiko for, at væsentlige detaljer
bliver overset, bevidst eller ubevidst. Forskningsresultater bærer nogle
gange præg af, hvem der har lavet undersøgelsen, specielt når hver
enkelt faggruppe laver sin egen forskning. Det er også muligt, at f.eks.
zoneterapi virker, selvom ingen kan forklare hvorfor, men i zoneterapi
arbejder man jo netop meget med fordøjelsessystemet. Psykologer er måske
tilbøjelige til at kunne se, at det er moderen, der ikke forstår barnets
signaler og så fremdeles...på den måde når vi jo aldrig videre, og der
vil stadig være et gråzonemarked for diverse behandlere og bogudgivere,
der mener at have fundet de vises sten. Dette
er hverken til gavn for kolikfamilierne eller for de sundhedsplejersker,
der skal omsætte forskningsresultaterne til praksis!
- Jeg foreslår, at man starter med at sætte en gruppe af dygtige og
erfarne sundhedsplejersker, tarmspecialister, allergispecialister, børnelæger,
zoneterapeuter, kiropraktorer, jordemødre, naturproduktkemikere og diætister
ud på en øde ø (sammen med en flok kolikbørn), og først lader dem
komme hjem, når de har udviklet en handlingsplan for kolikhåndtering
fremover. Denne plan skulle indeholde både en model for tværfaglig
screening af det enkelte kolikbarn og nogle konstruktive ideer til
kolikforskning fremover – løse ender er der nok af. Måske var dette
noget for det nyoprettede Videns- og Forskningscenter for Alternativ
Behandling.
Abelone
Christensens undersøgelse er ikke videnskabelig, men giver et godt
billede af, hvad forældrene har oplevet både som kolikfremkaldende og
kolikdæmpende.
To studerende ved Forskningsinstitut for Human Ernæring på Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole her i foråret 2001 foretaget en mere
videnskabelig undersøgelse. De to studerende Anna Marie Ljunggren
og Xenia Asbæk Wolf har i deres bacheloropgave sammenlignet den
forskning, der indtil nu er foretaget i kolik, med særlig vægt på den,
der belyser sammenhæng mellem kost og kolik.
I konklusionen skriver de bl.a.:
Samspillet
mellem barnet og de omgivende personer må have en central indflydelse på
barnets kolikopførsel. Desuden er barnets ernæring og tarmfunktionen
sandsynligvis skyld i en del af koliktilfældene. Selve årsagen indenfor
tarmfunktion og ernæring virker meget kompleks og svær at definere. Det
virker sandsynligt, at kolik kan skyldes forskellige former for allergi,
eller tilvænning til nye komponenter i kosten. Medicinsk behandling er
ikke nogen god løsning, i stedet bør der gøres mere ud af at give en
ordentlig vejledning til familier med kolik.
De
to studerende uddyber:
Det
er en stor og meget vigtig opgave for de professionelle, der omgiver sådanne
familier, at give den rigtige vejledning. Selvom kolik kan skyldes, at forældrene
ikke forstår barnets behov, er det vigtigt, at det vejledende personale
ikke giver forældrene ret i, at de er dårlige forældre,
men i stedet giver familien nogle gode ideer til, hvordan de kan
takle kolikken. Således vil forældrene i det mindste føle, at de gør
noget, og at det ikke er dem, der er noget i vejen med. Selvom vejledning
ikke nødvendigvis kan løse problemet, kan det være medvirkende til at
forældrene får troen på, at de kan klare det.
Den viden man har om kolik i dag er
meget diffus. Der er skrevet en del om kolik, men materialet er ikke særlig
entydigt, og desuden er mange teorier ikke undersøgt til bunds. Enkelte
årsager er veldokumenterede og viser sig at gælde for nogle af koliktilfældene,
men det er tydeligt, at kolik ikke blot har én årsag.
copyright Abelone Glahn
|