|
TVEÆGGET
MAND MISTER SIN SØSTER SOM 36-ÅRIG Her
fortæller Henrik Vølund brudstykker fra sin og sin søsters barndom, og om
begivenheder, der har været skelsættende for tvillingeskabet. Som
barn skulle jeg gå 5. klasse om, fordi min tvillingesøster ikke kunne følge
med, og skolen fandt det bedst, at hun gik 5. klasse om. Man syntes på
vores daværende skole, at det ville være synd at adskille tvillingerne
og hvorfor, at jeg, der ellers klarede mig godt i skolen, også skulle gå
5. klasse om. Dengang
var min søster og jeg i offentlighedens øjne ikke to forskellige væsner.
Vi var ikke Henrik og Charlotte. Vi var i stedet Boghandlerens tvillinger
eller blot " Tvillingerne ".Derfor kan også jeg føle en stor
lettelse ved, at der i øjeblikket i medierne endelig bliver sat fokus på
tvillingers forskellighed. For mig kom dette, at vi blev behandlet som en
enhed, til at betyde, at jeg ikke kunne følges med mine kammerater ind i
mellemskolen og siden ind i gymnasiet. Det var jeg gennem hele min
skolegang dybt deprimeret over og faldt aldrig rigtig til i skolen igen og
gik siden ud af den med en middelmådig realeksamen. Dermed fik jeg
uddannelsesmæssigt en dårlig start i livet. Jeg
ville frygtelig gerne have fulgtes med min kammerater ind i gymnasiet. Som
barn ville jeg gerne være arkæolog. Men det var ligesom, at gassen gik
af ballonen, da jeg midt i det hele skulle gå 5. klasse om, fordi min
tvillingesøster ikke kunne følge med. Vores far var død året før, og
det var angiveligt derfor, at min tvillingesøster havde svært ved at følge
med. Hun var meget knyttet til vores far, som hun naturligt, taget hendes
alder i betragtning, havde forgudet. Dengang i 50-erne var der ikke noget,
der hed sorgbearbejdning, så hun gik helt i krampe over hans død,
hvilket man måske godt kan forstå. At
jeg nu, fordi Charlotte, min tvillingesøster, ikke kunne følge med i
skolen også skulle gå 5. klasse om, fik mig til også følelsesmæssigt
at gå helt i sort, og hvor jeg i de kommende år lukkede af overfor
omverden, der herefter kun fik at se den Henrik der søgte at overleve sin
skæbne ved at være ham " den sjove " der gerne stod op til at
lave fis og ballade eller deltog i en sjov rolle i årets skolekomedie.
Da
jeg siden afsluttede skolen med en middelmådig realeksamen, vidste jeg
ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv og spildte efterfølgende en
del år med at prøve at finde ud af, hvad jeg skulle bruge mit liv til.
En skæbne, jeg ikke, synes jeg, havde fortjent, blot fordi skolen i sin
tid valgte at behandle min tvillingesøster og jeg som en enhed, det var
bedst ikke at adskille. Min
tvillingesøster skulle siden meget tragisk dø af kræft som 36-årig og
i den forbindelse skulle jeg blive konfronteret med, hvor svært det
omgivende samfund har ved at håndtere, hvad der sker i tvillinger. For
mig var der således ingen hjælp at hente nogen steder, da jeg efter min
tvillingesøsters død havde det så svært, at jeg havde brug for hjælp
og også søgte det. Hos de psykologer jeg dengang søgte hjælp hos, mødte
jeg ingen forståelse for, hvad det var jeg havde at slås med i
forbindelse med Charlottes tragiske død. Jeg følte mig efter hendes død
fortabt i forhold til, at jeg havde mistet et menneske, der var mig så nær,
som nogen og som betingelsesløst havde holdt af mig, som ingen anden
havde holdt af mig og kunne ikke forestille mig, hvorledes jeg skulle leve
videre uden Charlotte i mit liv. Det føltes pludselig så tomt at være
til. Det føltes så ensomt. Det
var først her 17 år efter
hendes død, at jeg skulle være så heldig via Internettet at få kontakt
til et netværk for tvillingeløse tvillinger i USA, Twinless Twins
Support Group og hvor jeg for første gang, siden Charlotte døde, skulle
møde mennesker, der vidste, hvad jeg havde haft at slås med siden min
tvillingesøsters tragiske død. I den forbindelse kan jeg kun hilse
velkommen, at Abelone Glahn, indehaveren af denne hjemmeside, satser på
dannelse af et netværk for efterladte tvillinger her i Danmark og i det
hele taget har taget initiativ til denne hjemmeside, hvor man også på
fagligt niveau kommer rundt om, hvad en tvilling er for en størrelse. Mit
liv gav mig den erfaring, at det er nødvendigt at skaffe viden om
tvillinger og viden om, hvorledes tvillinger skal takles, så der fremover
ikke begås de fejl, der mht. til mit eget liv skulle forandre mit liv som
tvilling til noget, der allerede i 5. klasse skulle formå at tage mit håb
og mine drømme om, hvad jeg ville bruge mit liv til, fra mig. Henrik Vølund. |