Juli 2002:
Jeg blev gravid den 29 juni 2001. Jeg ved datoen præcis da vi fik sat æg op i vores 3 og sidste forsøg via IVF på Skejby Sygehus.V i var meget spændte på resultatet, og forventede også at chancen for at få tvillinger var stor da man jo fik lagt to æg op. Vi blev scannet i 6 uge, og her kunne man kun se en moderkage og et hjerte der bankede. Så vi troede selvfølgelig at der kun var et barn. Vi skulle så til kontrol scanning i 19 uge på Randers centralsygehus, og der var sygeplejersken pludselig meget stiv i betrækket. Hun sagde at hun kunne se to hjerter der bankede, og vi fik et chok. Her havde vi gået og troet at vi kun skulle have en, men nu var det pludselig to. Hun kunne ikke finde den såkaldte skillevæg og blev nødt til at kalde på overlægen. Han kom så ind og de scannede og scannede og kunne konstatere at vi ventede tvillinger. Endda enæggede. Vi skulle så komme igen en uge efter til en ny scanning, og vi fik ikke at vide på dette tidspunkt at vi havde en meget farlig og sjældent graviditet. Ugen efter havde vi kommet os over chokket og glædede os til denne scanning. Men lykken var godt nok kort. Vi fik så at vide at hvis vi ikke havde været i den situation at vi var ved vores 3. forsøg og ikke selv kunne få børn, så havde han anbefalet at vi evt. fik en abort. Men med os ville han sige at vi skulle tage chancen og se tiden an. Han forklarede os meget grundigt vores situation med at vores børn havde stor sandsynlighed for at dø inden de blev født, og at de ville tage dem med kejsersnit i 32 uge. Så vi fik glade derind, men temmelig slukørede ud. Men jeg havde en alm. graviditet, med opkast, kvalme og træthed. Og jeg gik konstant og glædede mig over at jeg kunne mærke liv hver dag. Det hele forløb godt og jeg var til scanning hver 14 dag for at blive tjekket. 

Den 30 Januar 2002, kl. 9.20 og 9.21 fødte jeg mine to piger på 1655 g. og 2030 g. Det var i 32 + 5. Så næsten 33 fulde uger.S å kom vores mareridt. Vi havde bare gået og været så nervøse for at miste vores piger inden de blev født og troede at når nu de endelig kom ud så skulle de bare vokse sig store i en måneds tid, så måtte de komme med hjem. Men sådan skulle det ikke gå. Cecilie Tvilling A, havde det glimrende selv om hun var den mindste, men Natasja havde det meget skidt og kunne ikke ilte sit blod og var meget syg. Vi blev alle overflyttet til Skejby sygehus, hvor Natasja kom i Respirator allerede i ambulancen på vej derned. Hun svævede mellem liv og død i 5 dage, og fik det heldigvis stille og roligt bedre. Efter 14 dage på Skejby Neonatalafd + Intensiv afd. blev vi flyttet til Randers Neo.afd. Her var vi også i 14 dage, hvor det gik stille og roligt fremad. Vi blev udskrevet efter 1 måned på sygehuset i alt, og var bare vildt glade for at være hjemme igen. Pigerne er i dag 5½ måned og har det godt. De vokser sig store nu. Dog er vores mareridt ikke over endnu, for Natasja har en hjertefejl og skal opereres den 3 oktober 02.

Men det skulle ikke være en svær operation, så vi tager det stille og roligt.Vi har været igennem så meget nu at vi tager det som det kommer....!!!Vi er positive og meget glade for vores to vidunderlige piger. 

Med venlig hilsen 
Susanne H. Thomsen
guffi@image.dk 

Oktober 2002:
Operationen er nu overstået, og det gik virkelig godt. 
Vi kom ind på Skejby sygehus om onsdagen, og torsdag morgen kl. 8.30 blev hun kørt ned til operation.
Vi sagde " farvel " til hende,  indtil hun sov. Så gik der en time, og vi blev hentet  med besked om, at alt var VEL overstået.

Vi fik lavet det der hedder en hjertekateterisation. Her føres et tyndt plasticrør (kateter) gennem blodkarrene ind til hjertet. Det føres ind gennem lysken, og det foregår under røntgenfotografering, så man altid ved, hvor katetret er. Når man så når til indsnævringen i hjertet puster man en ballon op, så det perforerer, og man trækker så det lille Plasticrør ud igen og sætter et plaster på såret.

Hun havde det så godt efter indgrebet, at hun spiste efter 15 min. Og lægerne sagde til os, at de kunne se på scanningen bagefter, at det havde hjulpet hende, og det hele gik som smurt.

Vi blev allerede udskrevet samme aften, og var hjemme hos os selv igen kun 10 timer efter operationen.
Vi skal til kontrol igen om 3 mdr. og der skulle der helt ikke være noget længere med hende.
Vi er ovenud lykkelige for den længe ventede operation, og glæder os nu over at have to velfungerende  børn, på lige fod med hinanden.

Pigerne er nu  8 ½ måned og stortrives begge to.

Jeg blev gravid via IVF på Rigshospitalet og fik konstateret ét foster i uge 7. Men i uge 13. ved en skanning (nakkefoldsprojektet) var der pludselig to. Lykken/glæden vente sig hurtigt, da man ikke kun finde skillevæggen mellem tvillingerne. Stor forvirring i lokalet, hvorefter fire forskellige mennesker skannede mig. Resultatet den dag blev: Gå hjem og overvej abort, da chancerne for, at begge overlevede, var meget små !!

To dage efter fik vi HELDIGVIS møde med en læge ved navn Birgit Bødker, som kunne fortælle, at hun havde haft 4-5 par inden for de sidste 2½ år, hvor det var gået godt. Dog med mange kontrolbesøg og kejsersnit senest i uge 34.

Den "søde" ventetid - blev noget svær og lang. Utryg var jeg ofte - men jeg tænkte, hvis jeg tænkte positivt, så gik det nok. Vi havde jo ventet i mange år - så nu måtte det gå godt. Jeg havde det faktisk fysisk godt og havde de tegn som andre gravide. Kvalme og træthed. Men jeg følte i høj grad, at jeg var i gode hænder på Rigshospitalet.

Pigerne blev taget ved kejsersnit i uge 32 og vejede h.h.v. 1.530 og 1.540 gr. længden 40,5/41 cm. Var indlagt på neonatalafdelingen i en måned og på tidligt hjemmeophold i 3 uger. Tiden på neonatal var hård - selvom vi ofte fik at vide at pigerne havde det fint og de skulle have tiden til at vokse og lære at indtage mad.

Efter 7 uger begyndte jeg at amme, og nu i dag hvor de er 8½ mdr. ammer jeg stadig - dog med en flaske til natten.

Pigerne trives og vokser flot (ca. 7½ kg.) - så vi er bare så lykkelige for hver dag der går.

Mange hilsner