|
Bagsidetekst
ti år med tvillinger Med
baggrund i egne oplevelser beskriver journalisten og tvillingemoderen
Abelone Glahn de første ti år med de enæggede tvillinger Albert og
Valdemar. Det
er en lærerig personlig beretning, som bl.a. handler om at ligge med to
skrøbelige nyfødte på intensivafdelingen, om fryden ved at have to på
een gang, om søskendejalousi og -solidaritet, om erfaringer med at
adskille eller samle børnene i børnehave og skole, om påklædning,
sproglig udvikling, identitetsdannelse og individualitet. Gennem
interviews med andre tvillingeforældre berøres emner som fosterreduktion,
skilsmisse, og enæggede som tveæggedes indbyrdes dominans. Abelone
Glahn beskriver også dilemmaet mellem at være dybt fascineret af dette særegne
livsvilkår, og samtidig at skulle slås for, at tvillingerne kan stå
imod omgivelsernes ofte meget unuancerede opfattelse af tvillinger som en
slags spektakulære særlinge. Bogen
er inddelt i kapitler med hver deres faktuelle afsnit, som kan bruges
opslag. Bogen
er ikke kun rettet til tvillingeforældre og pårørende, men også i høj
grad til sundhedspersonale, pædagoger, skolelærere og andre, der via
deres arbejde kommer i kontakt med tvillinger. |