De bider

Kære G
Den opførsel, vi udviser overfor andre, afspejler vores sociale struktur, og den signalerer respekt for vores medmennersker – eller mangel herpå. God opførsel er nødvendig for at opnå andres accept. Allerede i 2-års alderen forventes et barn af sine jævnaldrende kammerater at kunne overholde spillets regler i sociale sammenhænge, fx at kunne vente på ”tur” og afholde sig fra at tage legetøj fra andre, som er i gang med en leg. Hvis reglerne brydes, vil gruppen på forskellig måde vise ”afvigeren” til rette. Når børn bider, skyldes det som regel sproglig afmagt eller overvældelse. Du skal ikke selv bide ”aggressor” igen for at vise, hvor ondt det gør. Børn lærer ikke god opførsel ved, at vi selv gør noget forkert. De er knyttet til os, og de har et ønske om at ligne os. Når børn på samme niveau bider hinanden, er der mulighed for, at de kan lære af det. Når den ene bider, bider den anden måske igen. Begge bliver forskrækkede og vil tænke: ”Hvorfor gjorde du det?”. Næste gang en lignende situation opstår, vil de måske betænke sig. Når børnene har bidt hinanden, skal du skille dem, og du skal trøste både offer og aggressor. En tilsyneladende aggressiv adfærd begynder ikke som aggression. Den kommer på tidspunkter, hvor barnet overvældes og mister selvkontrol, og det har derfor også behov for at blive trøstet. Når I senere taler sammen, kan du sige, at det gør ondt at blive bidt, at han jo heller ikke vil acceptere, at andre bider ham, og at det må man ikke. Hen ad vejen lærer barnet at aflæse og tolke signaler, og det lærer, hvornår det skal tage føring, og hvornår det skal være eftergivende. Det er ved at være i sociale sammenhænge, at børn lærer social omgang. Det, du beskriver, er almindelige problemer hos mindre børn.
Med venlig hilsen
Annemette Talbro