identitet/motorik

På grund af mit arbejde har jeg dagligt kontakt med ikke mindre end 3 tvillingepar. Og dét, jeg har undret mig over, er den meget tydelige forskel på børnenes grovmotorik. Den ene tvilling har et stort vægtproplem og dermed dårlig motorik, følsom og ofte meget barnlig i sin adfærd, hvor den anden tvilling kan virke stærkere, god motorisk, men ligeledes meget følsom. Jeg har en ide om, at begge parter kæmper indbyrdes om status i familien såvel som i deres sociale liv. Er jeg mon på rette spor?? Dette gælder som nævnt for ikke mindre end tre tvillingepar, jeg til daglig omgås,og gerne skulle være i stand til at møde og indfri netop deres individuelle ønsker. Skal jeg fremover "sørge" for, at disse tvillinger ikke går i samme klasse eller samme SFO,Skole Fritids Ordning ? Har I et råd eller nye forskningsresultater ?

SVAR:

Kære D.
At få tveæggede tvillinger, samme køn, er efter min opfattelse den største udfordring for tvillingeforældre og for andre, der har med dem at gøre.
Enæggede tvillinger sammenlignes for deres lighed og nyder en masse opmærksomhed. Her ligger udfordringen i at være opmærksom på, at der er tale om to selvstændige individer.
Tveæggede tvillinger, dreng-pige, sammenlignes mindre, og yder godt af at have status ved at være hver sit køn.
Ingen forventer, de skal være ens og kunne det samme, drenge og piger er jo som bekendt forskellige.
Tveæggede tvillinger, samme køn, er, som jeg vurderer det, den mest sårbare tvillingekonstellation. De sammenlignes konstant ved deres forskellighed og bliver bedømt og vurderet i forhold til hinanden. Genetisk har de ikke større fællesskab end søskende i almindelighed , men ofte mangler den tolerance og forståelse for forskellighed, som aldersforskellen giver i forhold til vurderingen af forskelligheden mellem søskende.
TVEÆGGEDE TVILLINGER ER FORSKELLIGE – man burde bøje det i neon.
Der vil være forskelle i udseende, højde, drøjde, forskelle i motorik, temperament, følsomhed mm. Jeg har en veninde, der er tveægget tvilling. Hendes søster var smuk som Snehvide, mens min veninde lignede alle vi andre kødelige og dødelige. Det var helt uundgåeligt i deres barndom og ungdom, at der var ”den smukke tvilling ” og den mindre smukke, (læs grimme) tvilling. Min veninde var en yndig pige, men måtte tabe i sammenligningen med sin smukke søster.
Alt andet lige, så er det os, der møder tvillinger, og har med dem at gøre, der stiller normen for skønhed, og os, der har ansvaret for at møde den enkelte tvilling/det enkelt barn og fremhæve dets særlige skønhed og talenter, indre som ydre.
Der vil være forskelle på stort set alle områder hos tveæggede tvillinger, men selv små forskelle forstørres og bliver værdiladede, fordi de bliver sat i relation til den anden.
Inden vi ser os om, får vi skabt den tykke og den tynde, den kloge og den dumme, den udadvendte og lukkede, den sportige og den lade, den milde og den sure, og mange flere selv om forskellen er minimal og ikke adskiller sig i forhold til befolkningen som helhed. Vi går i yderligheder, når vi skal vurdere tveæggede tvillinger, samme køn, fordi vi sammenligner dem med hinanden. Det er ikke alene synd og skam, men er også med til at skabe rivalisering tvillinger indbyrdes.
Tveæggede tvillinger, samme køn, er de mest indbyrdes rivaliserende af de tre tvillingetyper.
Processen starter tidligt, allerede fra det første smil, til hvem der går og snakker først. Hvem er kærligst, den dygtigste i skolen, bedst til sport, har flest venner etc.
Dette giver forældre til tveæggede tvillinger, samme køn, et meget stort ansvar. For netop at møde det enkelt barn, dér hvor det er og udvikle og værdsætte dette særlige barns helt unikke væsen og talenter. Men de er jo ikke alene, der er bedsteforældrene, og moster og onkler, der er dagplejemødre, pædagoger, lærere og der er andre børn, og deres forældre, der vil møde tvillingerne, - og sammenligne.

Så D., ud fra ovenstående kan du have ret i, at de tre tvillingepar, tveæggede, samme køn, som du møder på dit arbejde, indbyrdes kæmper om status i deres respektive familier og i deres sociale liv, men måske har du det ikke.
Er den part i tvillingerelationen, som du kalder sårbar, i virkeligheden mere dårlig motorisk og mere overvægtig set i forhold til så mange andre børn, eller er det kun i forhold til deres respektive medtvilling ?
Vi, der iagttager, har en tendens til at gå i yderpunkter og bliver derfor ofre for vores egne overfortolkninger, projektioner og værdinormer !
Under alle omstændigheder vil det måske være godt for de tvillingepar, du taler om, at komme i hver sin klasse. Her får de hver deres ”rum” at spejle sig i, bogligt og socialt, og vil ikke blive mødt med sammenligningen med deres medtvilling.
Om de også skal i hver deres SFO (Skole Fritids Ordning) vil afhænge meget af, hvor stort et problem, der reelt er.
Nu skal vi også passe på med at problematisere for meget, og huske at medtvillingen formodentlig også er den allerbedste ven, ham/hende, som man har delt alt med, lige fra spæd, og den der kender én bedst. Det venskab skal der værnes om.
Og så skal de to jo også finde indbyrdes balance og eget værd, i deres spejling med andre, og det gør man ikke ved at isolere dem fra hinanden, men netop ved at de oplever omverdenens møde med deres forskellighed . Vel at mærke hvis denne omverden er fordomsfri.
Alle må vi lære, hvad der er vores styrker og svagheder her i livet, og lære hvor vi er forskellig fra og lig med andre, på vores vej til at finde en individuel identitet.
Det er tvillingernes omgivelser, der skaber en taber og en vinder, ikke tvillingerne selv.