SPØRGSMÅL:

02-05-2000

Psykiske problemer

Jeg ved ikke præcist, hvem jeg skal stile dette til, men I kan jo læse det og selv vurdere.
Jeg har 2 drenge på 2,5 år.De er tveæggede. Jeg har en meget ubehagelig følelse af, at den ene ikke er helt "normal".Jeg har mistanke om, at han måske er autist. Han fungerer meget sjældent sammen med andre børn, men godt nok sammen med sin bror. Han hader større forsamlinger, også selvom der er andre børn. Han hænger på mig som en "abe".Nogen gange, hver dag,tænder han helt vildt af, og er slet ikke til at tale til fornuft.Jeg syntes i det hele taget han opfører sig meget anderledes end andre børn.Jeg har 3 børn,så jeg er ikke helt "grøn" i omgangen med børn.K an man henvende sig til en børnepsykolog uden henvisning fra lægen. Kan I anbefale en omkring Odense.
På forhånd tak.

SVAR:

Kære H.
Det er klogt af dig at ”lytte til dit hjerte” og at respektere dine egne iagttagelser og din intuition. Jeg ved ikke, om der er noget i vejen med Jeres dreng. Børn er forskellige, og søskendebørn har som regel forskellig karakter og forskelligt temperament. Børns normale udvikling har vide grænser, og nogle børn er mere følsomme og sarte end andre.
Alt dette har du sikkert prøvet at sige til dig selv, så når du stadigvæk er bekymret, skal du ikke vente med at søge hjælp. Du kan henvende dig (tlf. eller brev, og uden henvisning fra andre) til din kommunes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og få en aftale om en konsultation med en børnepsykolog. PPR en gratis service, som kommunen yder, lige som tandpleje eller sundhedspleje.

Venlig hilsen

Annemette Talbro.