11-07-2000
Kære P
Mine tvillinger og min datter, der er to år ældre, er tilmeldt et bureau, der primært caster børn.
De har været tilmeldt fra de var i fire års alderen. Over en periode på fem år har Albert og Valdemar været kaldt til prøve fire gange, og en gang blev de valgt ud, mens Kohberg reklamen (Brødrene Viking) blev til uden prøve.
Ved prøvefilmningen blev de enten blot fotograferet, for at kunden kunne vurdere, om det var et par, der senere skulle prøvefilmes, eller også blev de med det samme filmet, hvor de så blev stillet nogle spørgsmål, som var relevante for det, de skulle deltage i. Vores datter har prøvet at skulle sige egentlige replikker.
Vi blev opfordret til at komme i kataloget, og vores overvejelser gik primært på, om børnene var modne nok til at forstå, hvad det betyder at skulle sidde stillle, bevæge sig, tale, ikke tale, på ordre fra fremmede, og i omgivelser de ikke kendte. Vi mente, at dét at sætte dem i en usædvanlig situation måske ikke var så dårligt, sålænge den ikke gjorde dem utryg, specielt da de var små. Vi har således altid været med, og forældre skal vide, at det i høj grad følger med, hvis man vil lade sine mindre børn være modeller eller statister.
Bureauet formidler som regel kontakten og laver prøveoptagelserne, og hvis ikke aflønningen fra starten er oplyst, er det dig selv, der foretager de videre forhandlinger med kunden.
Du skal ikke forvente nogen form for mærkbar indtjening, for selv om dine børn evt skulle få et pænt honorar, så skal du derfra trække din egen arbejdsindsats, kørsel mv.
Du spørger, hvad der er forsvarligt og hvilken alder, de bør have. Jeg kan kun svare, at det bestemmer dine børn. efter min mening kan dt kun være forsvarligt, hvis de synes, det er rart, trygt og sjovt at være med. Og det har ikke så megt med alder, som med stemning, behandling og forberedelse at gøre. Dy skal lytte til dine børns signaler, og ikke have ambitioner på deres vegne eller føles skyld, hvis de ikke vil, som filmholdet vil. Når de blir store nok, kan de forstå og indrette sig efter et filmhold, men da skal de faktisk være ret store.
Børn er uforudsigelige størrelser, som kan vælte selv den bedste planlægning: Albert og Valdemar var udtaget til en reklamefilm, hvor de skulle spise havregryn synkront. Vi havde øvet os derhjemme med sangen På loftet sidder nissen med sin julegrød, og det gik nogenlunde med det synkrone.
Da vi kom i studiet, ville instuktøren, Niels Malmros, jo gerne overtage instruktionen fra moderen her, og han forsøgte at få dem til at spise samtidig, men de var dybest set for små til at forstå, hvad han mente. Jeg hviskede diskret, at vi havde forsøgt med På loftet…., og det lykkedes instruktøren at få dem til at spise en halv portion næsten samtidigt. Men der var ikke billeder nok, og scenen måtte tages en gang til. Hvorpå drengene begge rejste sig og sagde: -Jamen, vi er mætte !
Og filmen blev aldrig til noget!
venlig hilsen
Abelone