SPØRGSMÅL:

03-09-2000

søvn

Jeg har et spørgsmål angående mine 2 drenge som er 3 måneder. Mit problem er at A har svært ved at falde i søvn om dagen (han viser sommetider træthedstegn). Når jeg så ligger ham i tremmesengen eller i liften, så ligger han bare og kigger og gnider øjne. Jeg har sommetider ladet ham ligge i ca. 30-60 min, men han sover ikke, så få han lidt bryst, sidder med han til han falder i søvn, men der går ca. 20,30 eller 60 min så er han vågen igen, også selvom han har været oppe i ca. 5-6 timer. A har lige fra fødslen haft svært ved at komme af med sine bøvser og han gylper meget.

Det andet problem er at når A og B melder sig i forhold til, at de er sultne, så sker det ofte at de falder i søvn, og vi må nærmest rykke i sutteflasken eller i brystet få at få noget mad i dem. Min sundhedspjerske har fortalt, at jeg skal give dem mad hver 4 time, men tit melder A sig før dette tidspunkt ca. hver 3 time sommetider før, så jeg bliver nød til at give han lidt mad, så han kan falde til ro.

Jeg er bekymret for A`s, udvikling pga. han ikke leger så meget for enten er han træt el. sulten og så orker han ikke at motiveres f.eks. på legetæppet hvor der er et aktivitetstativ. De har aldrig haft problemer med at sove om natten, men jeg skal stadigvæk op og amme og give flaske om natten.

Jeg har ført dagbog i snart 1 måned over hvor meget de sover og spiser, men kan ikke helt se et system i deres rytme.

Jeg håber I kan hjælpe med mine spørgsmål.

SVAR:

Kære B
Jeg forstår på dit spørgsmål, at du gerne vil have, at din dreng A skal sove mere eller længere tid af gangen om dagen. Nu er det sådan, at børns behov for søvn er individuelt. I gennemsnit sover nyfødte børn 16 - 18 timer i døgnet, og nogle sover 22 timer, mens andre kun sover 10. I 3-måneders alderen kan man forvente, at der er forskel på nat og dag, dvs at børn sover i længere stræk om natten (5 timer), og at søvnen om dagen er kortere (1-3 timer) - eller bare en "lur".
Der er ligeledes stor forskellighed i børns evne til at berolige eller trøste sig selv og til at modstå stress.. De rolige børn har en regelmæssig måde at reagere på, efter et måltid sover de tungt og godt. Når de vågner, er gråden let at tolke, og det er oplagt, hvad barnets behov er. Barnet nyder at blive puslet, talt og leget med og viser tydeligt, når det har fået nok og trænger til hvile og søvn igen. Man siger, at barnet er éntydigt i sine signaler, og at moderen ved - og bekræftes i - at hendes omsorgshandlinger stiller barnet tilfreds.
De urolige spædbørn har en uregelmæssig måde at fungere på. De kan vågne efter en times søvn, men viser ved klynk og gråd, at de endnu ikke er udhvilede. Kroppen er anspændt og bevægelserne urolige. De er svære at trøste og svære til at få til at falde til ro. De lader sig let forstyrre af omgivelserne. Når barnet er træt, reagerer det med yderligere uro og gråd, og når det endelig sover, varer det kun en stund, før barnet må have hjælp til at sove videre.
Det er en krævende opgave at være forældre til et uroligt barn. De fleste forældre gør sig stor umage for at forstå barnet og for st søge at dække dets behov.
Hos de urolige spædbørn er det en opgave at forsøge at skabe lidt orden og regelmæssighed i en fælles verden. Barnet kan græde pga træthed og behøve støtte til at falde i søvn eller sove videre i stedet for (mere) mad og (mere) kontakt.
Det er min erfaring, at nogle tvillingemødre ser en fordel i at give mad samtidig, mens andre oplever det som endnu mere stressende at skulle holde den ene hen eller forsøge at give mad til en søvndrukken baby, der sover videre og ikke sutter.
Jeg synes, at du skal "lytte til dit hjerte" og gøre det, som passer bedst i Jeres lille familie. Gode "trøstestrategier" er løs svøbning i et bomuldstæppe, som kan begrænse ufrivillige bevægelser og langsom, rolig, rytmisk vuggen fx. i en hængekøje. Hængekøjen er ydermere god, fordi du ikke behøver at omplacere ham, når han er faldet i søvn. Et signal som aktivitet, uro eller gråd under søvnen kan også betyde, at barnet er på vej fra en søvnperiode til den næste, og ikke nødvendigvis, at barnet er vågent og behøver mad eller kontakt. Det rimeligste er at være afventende og stole på, at han nok skal forstærke sine signaler, hvis han behøver hjælp.
Med venlig hilsen
Annemette Talbro