Støtter hinanden negativt

Mine 8½ årige (formodentligt) enæggede piger er meget sammen. De skændes meget, slås meget og leger meget sammen. De kan ikke undvære hinanden og ved alligevel instinktivt, at de er hinandens nærmeste konkurrent.
Mit spørgsmål: Hvordan får jeg vendt deres adfærd, som går ud på, at de støtter hinanden i deres svage sider (hidsighed, skrigeri, korporlighed, opsætsighed)? De er skilt ad i skolen, men SFO'en har oplevet det som et stort problem, at de sammen ikke føler behov for at følge almindelige normer - de to klasser var på lejrskole sammen, og deres lærere var rystede over, at de i den grad bare kørte deres eget løb og var upåvirkelige. (I hver sin klasse fungerer de helt almindeligt).
Jeg synes problemet bliver større, jo ældre de er.

SVAR:

Kære H. A.
Ferie og travlhed er grunden til, at du har måtte vente så længe på svar på dit spørgsmål.
Rivalisering mellem tvillinger er et tema, der gang på gang har været taget op i denne brevkasse. Prøv derfor også at læse nogle af de tidligere svar.
Tvillinger skændes og slås. De er ofte bundet sammen i en stor gensidig afhængighed, og slåskampe er en måde at afgrænse sig selv fra den anden, ”at slå sig fri”.
Tvillinger er også rivaliserende i forhold til hinanden. Undersøgelser viser, at tveæggede tvillinger, samme køn, er den mest rivaliserende tvillingetype, mens enæggede tvillinger er den mindst rivaliserende type. Enæggede tvillinger skulle ifølge disse undersøgelser skabe en slags selvjustits, så den ene ikke får fordele frem for den anden. Balancen i deres indbyrdes forhold er vigtigere end at opnå egen vinding og fordele.
Så spørgsmålet er, om dine enæggede tvillingepiger rivaliserer med hinanden, eller om de ”bare” skændes og slås.
Du skriver ”de kan ikke undvære hinanden og ved alligevel instinktivt, at de er hinandens nærmeste konkurrent”.
Jeg spørger: ”Om hvad ?”
Er det Jer som forældre, de konkurrerer om, veninderne eller legetøjet ? Eller slår de sig ”bare” fri af hinanden , fordi de begge er nogle små stærke individualister, og føler afhængigheden som et snærende bånd ?
Egentlig synes jeg pigerne med deres adfærd selv anviser løsningen. De fungerer OK, når de er alene med andre, men problematisk, når de er ammen.
Jeg ville i en periode skille pigerne mest muligt ad, hvis de var mine. De går i hver sin klasse. Kan de også komme i hver sin gruppe i SFO’en, eller kan man på anden vis skille dem ad, dér og sige, at de ikke skal lege sammen, så længe deres indbyrdes forhold er en belastning i gruppen af børn ? De skal jo ikke nødvendigvis lege sammen, fordi de er tvillinger.
Selvfølgelig skal de have lov til at skændes og slås, indenfor rimelighedens grænser, og så længe andre også kan være i huset. Herigennem finder de deres egen individualitet. Men når det bliver så stor en belastning, som jeg synes, det fremgår af dit brev, så er det også, og undskyld, at jeg siger det lidt direkte, et spørgsmål om opdragelse. Husk, det er Jer som forældre, der bestemmer i Jeres hjem, herunder hvilke regler og normer I har for, hvordan man behandler hinanden. Hvis Jeres piger ikke behandler hinanden ordentligt, må I lære dem det.
Bed dem gå hver til sit, når det bliver for voldsomt, eller styrer for meget. Har pigerne hver deres værelse ? Ellers tror jeg, det er vigtigt, at de får det. Og endnu et spørgsmål. Har pigerne hver deres veninder ? Ellers tror jeg også, det er vigtigt, at I som forældre støtter dem i den proces.
Støt dem i deres adskillelsesproces i forhold til hinanden, og støt dem i det de kan være sammen om. De skal jo ikke være sammen for enhver pris, bare fordi de er tvillinger.
Fortsætter problemerne uændret, skulle I nok tale med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Jeres lokalområde, for hjælp til at få afdækket og brudt et uhensigtsmæssigt mønster.

Med venlig hilsen
Lene Dam