Adskillelse

Hej. Jeg har et sæt tvillingedrenge på 6 år. Den ene dreng har nogle stærke følelsesmæssige problemer og en hjernedysfunktion, bestående i at højre hjernehalvdels helhedsopfattelse ikke samarbejder adækvat med venstres detaljeopfattelse.
Det menes at min søn grundet især det følelsesmæssige problem bør behandles på et behandlingshjem...altså sendes hjemmefra og derved adskilles fra sin tvillingebror. Mit spørgsmål er hvad tror du en sådan adskillelse ville kunne betyde for mine drenge? Jeg selv arbejder for at vi kan komme på familiecenter, da jeg ikke er blind for at min søn har problemer. Jeg sætter dog stort spørgsmålstegn ved at den ene bliver sendt på behandlingshjem og den anden bliver hjemme ved mor.
Faderen forsvandt ud af deres liv da de var et halvt år og de har ikke siden set ham..kun snakket med ham i telefon én enkelt gang for ca. 3 mdr. siden..efter eget ønske fra børnene. Starten på deres liv var turbulent med hospitalsindlæggelser, og pasning i dagpleje fra de var en måned gamle grundet jeg gerne ville færdiggøre min uddannelse.
Håber på en rimelig hurtig tilbagemelding da jeg jo søger efter hvad der er bedst for mit barn.

Med venlig hilsen Line Klink

SVAR:

Kære mor til to seksårige tvillingedrenge
Du står midt i en stor beslutning om, hvorvidt du skal sende den ene af dine tvillingedrenge på behandlingshjem og dermed adskille ham fra sin bror i dagligdagen, og fra jeres familie i øvrigt. Det er en vanskelig afgørelse, og jeg kan godt forstå du synes den er svær.
Jeg savner nogle oplysninger om forholdet dine drenge imellem. Om de er meget knyttet til hinanden og meget sammen, og på hvilken måde den ene drengs hjernedysfunktion påvirker hans generelle adfærd, herunder hvordan det påvirker hele jeres familie.,
Jeg er tidligere uddannet pædagog og har både som pædagog og psykolog arbejdet på behandlingshjem og her set børn med neurotiske skader få styr på sig selv og deres verden. Det kan ofte være en stor aflastning for et barn at komme i et miljø, hvor man forstår de adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktionsmønstre det har, og gennem træning og pædagogik at lære at mestre sine problemer og sig selv.
Mit råd til dig er realistisk at gennemtænke og vurdere følgende spørgsmål, og derefter tage stilling.
- Hvor store er din drengs adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer og i hvilken grad påvirker det ham i hans samspil med andre ?
- Ens barn skal have den optimale hjælp. I hvilket omfang kan man tilgodese hans professionelle behov for hjælp i henholdsvis lokalmiljøets tilbud og på en særinstitution.
- Kan det familiecenter, du gerne vil på, give din dreng den professionelle behandling han har brug for, for så er det jo en god løsning ? Men husk, at det betyder, at den dreng, der ingen problemer har, så drages med i et problemfyldt univers.
- Hvor knyttet er dine drenge til hinanden,. Hvad giver den ene drengs dysfunktioner af problemer drengene imellem, og hvordan påvirker det Jeres familie. Har han rollen som problembarnet med både den belastning det giver for ham selv og den opmærksomhed det kræver af andre. Går problemerne ud over den tvilling, der ingen problemer har ?
- Jeg tænker på, at når de nuværende professionelle personer, der er om din dreng, anbefaler behandlingshjem til en 6-årig, så må det være fordi de finder, da der er tale om en betydelig følelsesmæssig og adfærdsmæssig problematik. Det koster mange penge at have børn på behandlingshjem , og kommuner og amter gør normalt hvad de kan for at afhjælpe børns problematik indenfor de lokale specieltilbud. Her anbefales behandlingshjem. Spørg og lyt til deres begrundelse.

Med hensyn til de to drenge indbyrdes forhold, deres tilknytning og afhængighed og konsekvenserne af en adskillelse af dem, så er det svært for mig at svare på, når jeg ikke ved noget om, hvordan de har det sammen. Jeg tænker på, at dine tro drenge er forskellige. Din ene dreng har et handicap, det har den anden ikke. Hvor meget belastes han af brormands problemer og hvor mange hensyn må han tage ?

Tænk på de spørgsmål, jeg har opstillet og husk så på, at den kærligste mor godt kan være hende, der giver slip af hensyn til sit barns videre udvikling og trivsel.
Og husk at ophold på behandlingshjem ikke er verdens ende, og kun er 5 dage om ugen. Din søn vil være hjemme hver weekend, og i løbet af ugen lære og opleve en hel masse sammen med andre børn.

Med venlig hilsen
Lene Dam