SPØRGSMÅL:

22-05-2001

Tvillingers vægt

Min kone og jeg skal have tvillinger til sommer - hun er netop i dag fulde 32 uger.
I går var vi til rutinemæssig scanning på Viborg sygehus, hvor børnene blev målt til at være henholdsvis 1707 g. 1433 g. Den 1.5. var de tilsvarende mål 1332 og 1287 g. Lægen mente ikke umiddelbart at væksten havde været stor nok på tvilling b (1287 til 1433 g). Hun kontrollerede derfor blodtilstrømning og mængde af forstervand, som var helt fin. Herefter blev der foretaget en ctg, som også var fin. Hun begyndte at omtale muligheden for et planlagt kejsersnit før tiden. Målingernesom bliver foretaget er behæftet med ca. 15% fejlskøn. Hvad mener i? Er der nogen alarmklokker, som skal ringe? Er vægten meget vigtig? Eller er det mere tiden i moderen?

m.v.h.

MHP

SVAR:

Kære M.
En forskellig vægtudvikling hos tvillinger får på en eller anden måde altid
alarmklokkerne til at ringe lidt. I jeres tilfælde har de trods alt ikke
ringet så kraftigt, at det er skønnet nødvendigt at sætte fødslen igang med
det samme, idet fostervandsmængden og blodgennemstrømningen i navlesnoren
er tilfredsstillende.
I er formodentlig sat til ny kontrol om en uge, måske først om to uger. Her
vil man så igen skønne fostervægten og er udviklingen stagnerende eller i
bedring, dvs. at den mindste har taget mere på end den største, så vil der
formodentlig stadig ikke ske andet end at I skal møde til kontrol, måske
lidt hyppigere end ellers. Er udviklingen derimod fortsat således at
springet mellem de to er øget, så vil der kunne ske flere ting. Hvis øvrige
forhold, såsom fostervandsmængde og blodgennemstrømning i navlesnoren
fortsat er tilfredsstillende, så vil man formodentlig fortsætte med at
kontrollere jer, men nok endnu tættere. Er der sket en kedelig udvikling i
de øvrige forhold, vil man nok kraftigt begynde at overveje at sætte
fødslen i gang.

Selv om fødslen sættes igang, er din kone så langt i graviditeten, at
fostrene sagtens burde kunne tåle at blive født på nuværende tidspunkt.
Hvorfor der tales om kejsersnit, fremfor blot igangsætning, er nok mere et
tidens tegn end en egentlig nødvendighed. Dette synes jeg I skal spørge
nærmere til på hospitalet: hvorfor det skal være kejsersnit, om der er
nogle tegn, der gør det nødvendigt med kejsersnit eller om det ikke ligeså
godt kunne finde sted ved en igangsætning.

Mht. dine helt konkrete spørgsmål: De 15 % fejlskøn skulle formodes at
"ramme" begge børnene, hvorfor begge måske ved en scanning skønnes for
store og ved næste scanning så ikke har taget så meget på. Med samme
person, der scanner på samme tidspunkt og får en stor divergens, så må
forskellen regnes for rimelig reel.

Vægten i sig selv er i og for sig ikke så vigtig, men en forskel, der
udvikler sig over tid, har stor betydning som parameter for, hvordan
børnene har det inde i livmoderen. Indtil 30. uge er det mht. overlevelse
og mén en fordel, hvis børnene bliver i livmoderen. Fra 30. uge er det
fortsat utroligt hårdt for forældrene og børnene skal som regel igennem en
del, men oftest overlever begge uden mén. Derfor vil tegn på manglende
ernæring til det ene barn være nok til at man vælger at sætte fødslen
igang, hvis børnene vurderes modne. Jeres børn er uanset forskellen pænt
store og din kone er langt i graviditeten. Indtil videre er der ikke noget,
der tyder på akutte problemer. Så alt i alt tegner det godt og I må så lade
jer kontrollere og spørge jer godt for på hospitalet, hvorfor de vil gøre,
som de foreslår.

Har I yderligere spørgsmål, så vend tilbage.

Hilsen

Henriette Klarskov