17-08-2001
Kære S.
Ja, desværre kan det passe. Kommunerne er ikke forpligtet på nogen måde til at yde støtte til flerlingefamilier. Hjælpen i de kommuner, der giver, varierer endda også meget.
Dit eneste håb er at tale med kommunen om jeres specielle tilfælde. Det er muligt, atman vil vurdere jeres situation så arbejdskrævende, at man tildeler jer hjemmehjælp eller anden form for støtte.
En anden, men langsommeligere vej, er at finde sammen med andre tvillingefamilier og sammen rejse et ønske om hjælp. Der er jo kommunalvalg ganske snart...
venlig hilsen
Abelone Glahn