Følelser/dødsfald i en voksen alder

Hej Kirsten.
Jeg er en ung fyr på 28 år.Jeg er tvilling med min søster Linda. Det var en sommerdag i 1994, vi begge var naturligvis 21 år, og jeg var næsten lige påbegyndt min læreplads som elektriker. Jeg mener, at kl. ca. var 10.00 formiddag og pludeselig fik jeg en meget besynderlig følelse, jeg har aldrig fortalt dette til nogen, da jeg er bange for, at ingen vil tro mig. Jeg ved ingen gang, hvorfor jeg egentlig skriver dette nu men det kunne jo være at i havde hørt om det før...håber jeg! Som sagt fik jeg denne underlige følelse i kroppen, jeg lavede intet fysisk hårdt arbejde eller rørte ved noget overhovedet, da det skete.Det var, som om at jeg pludselig fik et hårdt spark i brystkassen og blev meget tom og forvirret. Det er lidt svært at beskrive, men jeg vidste/kunne mærke at det omhandlede min søster, jeg vidste bare ikke hvad præcis det gik ud på, dog var det ikke helt godt, kunne jeg mærke. Jeg blev meget utryg og bekymret og havde følelsen resten af dagen. Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle gøre af mig selv og kunne heller ikke forklare det til den svend, jeg gik med. Der var bare noget galt, der var noget som ja...manglede! Da jeg var på vej hjem blev følelsen stærkere og stærkere, jeg havde lyst til at tude, men vidste ikke hvorfor. Da jeg trådte ind af døren ,så jeg min bror Rene`, det var ikke helt normalt på daværende tidspunkt, og jeg havde en følelse, som viste sig at være rigtig. Min mor sad og græd og fortalte, at min søster desværre var død.......!!!!
Det var denne følelse jeg havde haft hele dagen, men kunne ikke få mig selv til at sige/tro det.Det kan godt være ,at det lyder plat, men jeg blev faktisk ikke specielt overrasket, jeg blev naturligvis meget ulykkelig og samtidig skræmt af min oplevelse. På en måde ville jeg gerne fortælle min familie det, men jeg er bange for at de tror, jeg er skør. Det er nu gået en del år, og jeg savner hende naturligvis meget, men jeg føler virkelig, at hun er hos mig hele tiden og "våger" over mig!Nogle gange kan jeg faktisk "mærke" hende omkring mig.Ja grin bare men jeg mener det virkelig. Jeg ville så gerne have fortalt min mor og bror det, men for ca. 2 måneder siden døde både min mor og tre dage senere min bror. Min mor blev 67 og døde af en blodprop i hjertet og min bror rene` blev kun 37 år, han døde desværre af kræft. Det er en meget svær periode for mig i øjeblikket og aner hverken fra eller til. Jeg har mistet det meste af min familie og som 28 årig er der stadig mange ubesvarede spørgsmål og følelser. Jeg er af en søskendeflok på 5, det vil sige at jeg har to voksne brødre tilbage, men det er ikke det samme, for de mennesker, som har og altid vil stå mig nærmest, er på den anden side nu.
Du/I synes garanteret, at alt dette lyder skørt og at der ingen følelser er iblandt tvillinge søskende åndeligt, men tag endelig ikke fejl for det er der, også selvom kun den ene part er tilbage.

Mit spørgsmål er så. Er der andre end mig der har været ude for sådan en oplevelse, at kunne mærke sin tvillingesøster/bror gå bort uden at være til stede ?????

Tak fordi i tog jer tid til at læse mit lille brev og undskyld forstyrrelsen. Jeg har haft brug for at fortælle om min oplevelse i lang tid, og mine muligheder blev begrænset meget for et par måneder siden desværre.
Mvh.
G C

SVAR:

Kære GC
Jeg ved ikke, om jeg er den mest kvalificerede til at svare på dit brev, da jeg jo ikke er psykolog og heller ikke har forsket specielt i det, du skriver om. Til gengæld har jeg gennem årene talt med mange tvillingpar, og mit svar er derfor alene baseret på disse samtaler.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg synes ikke, der er noget som helst i dit brev, der lyder skørt. Du nævner selv, at du ikke engang rigtig ved, hvorfor du skriver brevet, men jeg tror, du er inde på det rigtige, når du sidst i brevet skriver, at du har brug for at fortælle om din oplevelse, og at du desværre aldrig nåede at fortælle det til din familie. Det kunne du nu rolig have gjort, for du er ikke den eneste, der har prøvet at have sådan nogen følelser, som dem du beskriver.

Tvillinger er jo lige så forskellige som andre mennesker, og der er tvillinger, der slet ikke kan beskrive sådan noget som det, du har oplevet, men der er også tvillinger, der har oplevet nøjagtig det samme, nemlig at vide, at der er noget galt med den anden tvilling, både i forbindelse med alvorlig sygdom og i forbindelse med død. Det har jeg hørt i hvert fald de første 4-5 tvillinger fortælle, så du er altså ikke alene om det.

Jeg synes, det lyder dejligt, det du skriver om, at din søster er hos dig hele tiden og våger over dig. Det er sandelig ikke noget at grine af, tværtimod synes jeg roligt, du kan glæde dig over det. Jeg håber også, at du på baggrund af svaret her vil føle, at du i fremtiden kan fortælle andre mennesker om dette, sådan at du ikke kommer til at stå på lige så bar bund, som du gør lige nu, hvor både din mor og din bror er død indenfor så kort tid.

Abelone Glahn vil nedenunder skrive lidt om, hvor du kan læse om andre, der har oplevet det samme som dig. Der er også blevet etableret et dansk netværk for tvillinger, der har mistet deres medtvilling, og måske kan dette også være til nytte for dig.

Tak for den tillid du har vist ved at sende dit brev hertil. Jeg håber, du får gavn af svaret, og du er velkommen til at henvende dig igen, hvis du har brug for det.

Med venlig hilsen

Kirsten Kyvik

Tilføjelse fra Abelone Glahn:
Måske vil du have nytte af at læse den engelske psykoterapeut og enæggede tvilling Joan Woodwards bog The Lone Twin. Den er på engelsk, og indeholder en lang række beskrivelser af forskellige situationer, hvor tvillinger mar mistet medtvillingen, samt et afsnit om den forskning, der er foretaget i at miste medtvillingen.
Gruppen for efterladte tvillinger finder du under Kritiske Livssituationer.