10-10-2001
Kære du
Det er klart, at du har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre i den utroligt belastende situation du befinder dig i.Du har ret i, at det er mere end man kan forlange af et menneske.Du skal jo på samme tid kunne rumme noget så modsatret som glæde og liv og sorg og død.
Du spørger, hvad du skal gøre for ikke at bryde sammen, men det lyder som om du godt selv kender svaret på dit spørgsmål, nemlig det du er igang med, at råbe om hjælp. Jeg vil råde dig og din forlovede til hurtigst muligt at søge professionel hjælp. Du kan spørge din jordemoder om der er psykologer på den afdeling hvor du skal føde. Du kan også henvende dig hos din egen læge og få en henvisning til en psykolog.Du er også inde på, at det bliver svært at tro på en læge igen. Spørg på din fødeafdeling om du kan få en fast jordemoder og læge gennem den sidste del af din graviditet, så du kan få mulighed for at genvinde tilliden inden du skal føde.
Med venlig hilsen Anna Lisa Hyltén-Cavallius.