Fire børn og en på vej

Hej med Jer ! jeg har lige opdage jeres side og defor er jeg ikke helt sikkert på hvem jeg evt skal stille mine spørsmål .Jeg har 4 børn , en dreng på snart 14 en pige på 10 og tvillinger på 8 og , jeg er for det meste alene i hverdagen med børnene efter en skilmisse og selv om jeg har en kæreste som jeg venter barn med om 5 uger så har vi ingen plan om at flytte sammen lige nu , vi synes det fungere godt på den måde vi er sammne 8 dage ud af 14 og det giver også ro at vide at når jeg / han gå så har vi vores børn for os selv hvor vi kan været 100 % forældre for dem han har 3 og også tanken om at evt finde noget et hus det er så store så vi alle kan været sammen er umuligt + at hverken hans eller mine børn ønsker at flytter fra hvor vi bor , vi bor ca 30 km fra hinanden . Når mit problem er at den store dreng er tit meget jaloux på sine tvillinger søskende , jeg ved at de kan været et pestilens , ment på den måde at de ikke gider hører efter og retter sig efter hvad det bliver sagt til dem og kan været ret fjollede at selv jeg kan få pip af at været sammne med dem . Jeg kan komme med et eks : hvis jeg beder de to store om at gøre noget ud over deres faste pligter så ved jeg at de spørger med det sammen hvorfor det skal været dem og de små ?? hvorfor kan de små ikke også gøre dit og dat osv osv. Jeg har den opfattelse at mna skal hjælpe efter alder , evnen og evt de lommepenge man få og at det er klare at jeg forventer at få lidt mere hjælp fra de 2 store end de små da jeg også mener de har andre privilier end de små , de kommer meget senere i seng end de små , de må gerne se tv sammen med mig hvis det er program / film som er egnet for dem vi tager i bio sammen og ser andre film og i det hele taget så prøver jeg på at været bevidst på at de er i forskællige alder og kan forskællige ting og ud fra det prøver jeg at planlægge vores tid sammen , til trods for at nogen gange kan været hård , da jeg er ikke nogen blæsprutte og selv om jeg har haft det godt i min graviditet så kan jeg godt mærke at jeg er 10 ældre end første gang og at min krop er mere træt efter 4 fødsler og derfor føler jeg endnu mere frustrere over at den store dreng opføre sig på den måde , jeg ved det er normalt at været jaloux på sine søskende men det oplevede vi slet ikke da han blev store bror første gang og det har vi aldrig opleve mellem drengen og pigen tværtimod de har et helt unikog dejlige søskende forhold sammen, selvfølge kan de bliver uvenner og skændes men de følelese som han har over sine små søskende har han aldrig haft over den store pigeog derfor er det komme meget bag på mig at han kunne reagere så voldsomt også fordi det er så store aldersforskel mellem ham og tvillinger i forhold til pigen . Han til tider hader dem ville ønske at jeg kunne sende dem retur eller væk , han synes de er irritiende og at de er mere i vejen end en glæder for ham at have dem som søskende . Jeg ved at han er i svært tid , midt i puberteten ene dreng i hønsegård osv men hvor er det hård en gang i mellem at han er på den måde og ret træls , da jeg som sagt forsøger og mener selv at jeg er bevidst over problemerne og prøver at været retfærdige , men det endet desværre tit med at det er ham det få skæld ud selv om det har været de små som startede , da jeg mener at han burde været den store og bl, andet ikke slå eller været ond over for dem, da han kan se og ved hvad det kan gå galt hvis han gøre dit og dat . jeg har forklare ham det , jeg har skældt ud , jeg har råbt jeg har prøvet at vise ham at jeg sagtens kan forstå ham , men vil alligevel ikke at han behandler de msom hund og det eneste jeg få at vide at det gøre de jo også over for ham . Det skal ses at han kan også lide at provokere dem og at ved lige præcis hvad han skal og ikke gøre men hvis jeg ikke har et øje i hver finger og i nakken og fanger ham midt under så er det altid de andre det startede og ikke ham og selv om jeg fanger ham midt i at slå / true dem eller noget andet så er det i hvert fald ikke han skyld . Jeg er lidt træt at jeg skal bruge så meget tid på at redegøre hvem og hvorfor og hvis skyld og jeg kan slet ikke se at jeg har den overskud når den lille nye kommer . det skal siges at han glæder sig til at bliver store bror specielt hvis det bliver en dreng og det bliver det jo , det ved han bare ikke da vi har valgt at holde det hemmelige . Hvordan kan han føle sig truet at tvillingerne som meget mindre end ham og hvordan kan jeg hjælpe ham med at få et bedre forhold til tvilingene så han ikke ser dem som noget farlige .
Håber I kan hjælpe mig

SVAR:

Måske har jeg været så længe om at svare på dit spørgsmål, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare.
Du skriver et langt brev om de problemer, du har mellem din store søn på fjorten år og dine tvillingepiger på otte år. Endvidere har du en pige på ti år og venter en lille ny om fem uger. Du er delvist alene med dine børn, på den måde at faderen til dit nye barn bor sammen med jer hver anden uge. Han har selv tre børn, som dine børn også er sammen med.

Dit brev gav mig sved på panden, jeg synes det lyder, som at du har meget at se til.
Du skal passe på, at du ikke gør din store søn til problemet i din familie. En familie er en dynamisk gruppe, hvor man skal se på samspillet.
Det lyder for mig helt naturligt, at man som fjortenårig må reagere på at have tre mindre søskende, og en lille ny i vente. Ene dreng i en kvindeverden, hvor der så hver anden uge kommer en mand og bor i en uge. Der er så tre børn mere, han skal forholde sig til. Der må være masser af dynamik i din familie, og problemerne skyldes næppe din store søn alene.
Jeg finder den problemstilling, du skitserer, alt for kompleks, til at jeg kan gå ind og give dig et fyldestgørende svar. I stedet vil jeg foreslå dig enten at kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i din by for at høre på hvilken måde, de kan og vil gå ind og hjælpe jer, eller at du selv finder en familieterapeut, der sammen med dig og børnene i fællesskab kan hjælpe med at afdække, hvor problemerne er og hjælpe til løsningsforslag.
Med venlig hilsen
Lene Dam