SPØRGSMÅL:

30-10-2001

fødsel/igangsætning

Jeg er gravid med tvillinger i uge 37, i uge 35 var jeg til scanning, begge børn ligger i hovedstilling, og vejede henholdsvis 2500 og 2700. Jeg har fået en ny tid til scanning i uge 38, og der ville man tage stilling til en eventuel igangsætning. Da der ikke længere er ret meget plads. Kan det være skadeligt for børnene når fødslen igangsættes, og hvorfor overvejer man overhovedet den mulighed. Er der større risiko ved at gå helt til terminsdatoen. Jeg vil bare gerne gøre det, der er bedst for børnene, og beslutningen skal ikke om igangsætningen skal ikke have noget med mit velbefindende at gøre.

SVAR:

Beslutningen om at sætte fødslen igang ved 38 uger bygger på en viden om, at
selv om risikoen for, at en af tvillingerne skulle gå til i livmoderen efter
38 uger, ikke er særlig stor, så er der dog en risiko.
Med de moderne metoder til igangsættelse er fødselsforløbet stort set lige
så godt som ved spontan fødsel, og ved 38 uger er børnene er fuldt modne.

Mange hilsner
Jens Langhoff-Roos