21-04-2002
Kære J.R.
Det er meget længe siden panelet modtog et spørgsmål fra dig, helt tilbage i december 2001. Vi er to psykologer i panelet, og vi har misforstået hinanden således, at vi hver især troede den anden havde svaret dig. Den misforståelse fik vi opklaret for et par dage siden, og nu får du svar, noget forsinket, mildt sagt. Undskyld os.
Du har enæggede tvillingedrenge på 25 år, og du har været bevidst om styrke og svagheder i deres indbyrdes magtkampe, altid en vogten på hinanden. De har her i deres voksne år ødelagt flere kæresterelationer for hinanden, og du spørger om du kan gøre noget eller du skal give slip?
Det skal du naturligvis! Dine sønner er så voksne nu, at man som forældre har mindsket sin indflydelse betydelig, og de må finde deres egen vej.
Men det betyder ikke, at man ikke længere har en rolle som vejleder, og, i kærlighedens navn, kan spørge om forhold der undrer og foruroliger. Hvilke tanker de selv gør sig om deres fremtidige forhold til hinanden, og hvilke tanker de gør sig i forhold til fremtidige kærlighedsforhold. Måske beder de dig om at passe dig selv, så kan man sige hvad man ser og tænker, men at det naturligvis er deres liv, og deres egne valg.
Min bog: 1+1= ?- om enæggede tvillingers psykologi, behandler separationsprocessen i ungdoms-og voksenår, og derunder kæresteforholds betydning for tvillingeforholdet. Du kan låne den på biblioteket, og eventuelt også prøve at få dine sønner til at læse i den. Abelone Glahn har netop udgivet en bog” tvillingebilleder” der indeholder tvillingehistorier fra det virkelige liv, blandt andet om den svære identitetsproces og parforhold. Prøv også at anskaffe den.
Med venlig hilsen. Lene Dam