For tidlig fødsel

Vores tvillinger er født 11 uger for tidligt ved kejsersnit.
De klarede sig godt voksede og tog på men det var en hård periode...
Da vi blev udskrevet fra Rigshospitalet fik vi at vide vi kom hjem med 2 raske børn.
De er nu 2,7 år og klarer sig godt. De er næsten større end deres jævnaldrende, er begyndt at tale rigtig fint og forstår alt. Motorisk er de dygtige fuldt på omgangshøjde med andre jævnaldrene.
De er sunde og har et godt helbred.
De er selvfølgelig også frække og grænsesøgende, men vist ikke mere end normalt.
MEN man hører så meget om senfølger, får alle for tidligt fødte dem? Drengene bliver ikke let stressede, kan lide at komme ud blandt andre osv.
Dagplejemoderen siger de fungerer fint og uden problemer, det samme siger alle andre.
Men vores tvivl/angst er der et eller andet sted- har vi grund til det, eller skal vi blot glemme de er født før tid??

SVAR:

Kære tvillingemor,

Det er dejligt at læse din solstrålehistorie!
Du skriver, at vækst, helbred, sprog, motorik og socialt samvær er i orden. Det er præcis de områder, hvor præmature børn er sårbare og i risikogruppen, og når I ikke har observeret svagheder på de områder nu, hvor drengene er knapt tre år, er der ikke stor sandsynlighed for, at noget viser sig senere.
Alle videnskabelige undersøgelser viser, at ca. halvdelen af alle for tidligt fødte børn får koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og problemer med social adfærd. Jo tidligere børnene er født, jo større risiko. Men hvorfor ikke tro på, at jeres børn hører til i den halvdel, der ikke får problemer?
Børn, der er født meget for tidligt, har været udsat for smertefuld og ubehagelig behandling og ofte også for adskillelse fra forældrene, hvilket kan give nogle psykiske og følelsesmæssige ubalancer, også på længere sigt. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at børnene mangler tillid til andre og/eller selvtillid, og i så fald kan der være brug for psykologisk eller psykoterapeutisk assistance.
Jeg kan forstå på dit indlæg, at I er meget opmærksomme på jeres børns trivsel, og det vil I selvfølgelig fortsat være. Derfor føler jeg mig sikker på, at I vil bemærke eventuelle ”svagheder”, hvis de hen ad vejen skulle vise sig, og i så fald vil der altid være mulighed for at afhjælpe problemerne. Der er absolut ingen grund til at bekymre sig på forhånd, men derimod til at glæde sig over, at det er gået drengene så godt.

Bedste hilsner
Jonna Jepsen