SPØRGSMÅL:

19-06-2002

Sarte tvillinger

Jeg har tvillinge piger på 17 måneder taget ved kejsersnit 16 dage før tiden for at undgå sæde fødsel de første 3 måneder var der ingen problemer
Derefter fik vi skrige børn som ikke ville spise eller sove i 3 måneder man fandt aldrig oversagen men vi gik til sidst til zoneterapi som hjalp rimelig Men den dag idag mærker vi stadig en del til det Der skal ikke sker ret meget nyt i deres hverdag før de skriger ,sover dårligt og vil ikke spise og drikke .Da de startede i dagpleje i April i år gik det helt galt igen.For 14 dage gik det så nogenlunde men så lagde de sig syge med 40 i feber i 4 dage så er vi tilbage.
Men mit spørgsmål er hvordan takler vi det bedst når der skal ske noget nyt vokser de sig fra dette problem eller er det meget almindeligt for enæget tvillinger det er der nogen der har fortalt mig
at de er mere sarte
Med venlig hilsen A

SVAR:

Kære A.
Gråd er den stærkeste kommunikationsform, som barnet har. Det er ikke altid at gråden udtrykker sorg og smerte. Det kan også være frustration og vrede, der fremkalder gråden. Når børn lærer at tale aftager den samlede grådmængde i løbet af dagen. Du kan hjælpe dine piger ved at sætte ord på, når de bliver kede af, eller vrede over et eller andet, f.eks. ”Jeg kan høre, at du er vred over, at du skal have børstet tænder.” ”Alle børn og voksne skal børste tænder inden de skal sove, og det skal du også.”
Børn er forskellige og tåler forskellig mængde af stress før de reagerer. Det ved man fra undersøgelser. For tidligt fødte børn (født før 37 uge) er mere sårbare i den første tid. De har ikke et så stærkt udviklet forsvar eller filter, som børn født til tiden har, og alle sanseindtryk påvirker dem stærkere. Denne sårbarhed hos de for tidligt fødte aftager i løbet af det første leveår.
Børn spejler sig i de voksnes reaktioner. Når de oplever at I er bekymrede, bekræftes de i, at der er grund til at være skeptisk. Så I må prøve at mobilisere optimisme og overskud, og vise dem at livet er spændende og værd at udforske. Når børn er syge er de mere pirrelige og grædende end ellers.
Venlig hilsen
Annemette Talbro