SPØRGSMÅL:

06-04-2003

Gravid igen med 2 ?

Jeg har to dejlige tvillinger på nu 2 år og er igen gået hen og er blevet gravid, så nu tænker jeg på hvor store chancerne er for at få tvillinger igen. Er det noget i kan hjælpe mig med ?
Med venlig hilsen Anette

SVAR:

Tvillinger to gange?

Sandsynligheden for en tvillingfødsel er generelt set ca. 1½%, dvs for hver 80-85 fødsler fore-kommer der en tvillingfødsel.

Sandsynligheden for at føde især tveæggede tvillinger stiger dog med alderen, således at jo ældre kvinden er ved graviditeten, jo større er sandsynligheden for dette udfald.

Såfremt man har fået 1 sæt tvillinger og ikke kommer fra en familie, hvor der fødes mange tvil-lingpar, så er der kun en meget lidt øget sandsynlighed i forhold til resten af befolkningen for at føde tvillinger igen.

Kommer man derimod fra en familie, hvor der er flere par tveæggede tvillinger i forvejen, kan sandsynligheden være helt op til 10%. Dette er beregnet ved hjælp af studier af 3 generationer af kvinder, der alle har født tveæggede tvillingpar. I disse familier fandt man ved hjælp af ultralyds-skanninger, at kvinderne havde dobbelt ægløsning i hver menstruationscyklus og dermed forøget sandsynlighed for at få tveæggede tvillinger. Dette er dog, som det ses af ovenstående, knyttet til moderen, og der kendes ikke til nogen som helst form for bevis på eller indikation af, at tvilling-fædre har indflydelse på, at de får tvillinger. Ikke desto mindre hører man undertiden om famili-er, hvor det virker som om de tveæggede tvillinger nedarves via fædrene, men dette kan vi ikke forklare, og der kan muligvis være tale om sammentræf.

Mht enæggede tvillinger er det fuldstændig tilfældigt, hvem der får denne tvillingtype og hvornår i livet. Enæggede tvillinger udgør ca. 1/3 af alle fødte tvillinger her i Danmark.


venlig hilsen Kirsten Kyvik