SPØRGSMÅL:

08-02-2000

Teenagetvillinger - løsrivelse

Mine tvillinge drenge, A og D på 16½, har altid været delt dvs. gået på hver sin stue i vuggestue og bh. og har gået i hver sin klasse igennem hele deres skoletid. De har været glade og tilfredse med det, men har alligevel tilbragt største delen af deres fritid sammen med fælles interesser og næsten ingen kammerater. De går nu henholdsvis på matematisk og sprogligt gymnasie, og D har fået sin første rigtige kæreste.
D er nu i fuld gang med sin løsrivelse fra mig, hvilket har resulteret i utrolig megen vrede og frustrationer rettet imod mig Vi har derfor et par mdr. skændtes utroligt meget, og det hele er endt med, at jeg har måttet bede D om at "flytte" op til sin far min. 1 mdr. så vi kan få fred for hinanden. Lige nu er D i en periode ikke mit ansvar, og det har jeg det egentlig godt med, dog ikke uden et strejf af at svigte ham
Men A "drukner" lidt i alt dette, han har altid været den stille og den artige af de to.
Er der er noget jeg kan gøre for A.

Mor til teenagetvillinger


SVAR:

Kære Mor til Teenagetvillinger.

Ungdomsårene kan være en følelsesmæssig turbulent tid, og for tvillinger ofte særdeles turbulent, da de ikke alene skal gennemgå en udviklings- og adskillelsesproces i forhold til deres forældre, på vej mod at finde egen identitet, men tillige en udviklings- og adskillelsesproces i forhold til hinanden. Jeg plejer at sige, at som tvilling vokser man op på 4 ben, og skal i løbet af ungdomsårene lære at stå på sine egne 2.
Det er denne udviklingsproces dine 16-årige tvillingedrenge har taget hul på. D er længere fremme i processen end A, kan jeg forstå, og A har altid været den stille og artige af de to. Nu har D så fundet sig en kæreste og er midlertidigt flyttet op til sin far, på din anmodning, og A er i hjemme hos dig, uden D. De to plejer at dele fritid og interesser, som du skriver det, og har ikke haft mange kammerater. D har formodentlig en del opmærksomhed og energi rettet mod sin nye kæreste, med hvem han deler noget af den intimitet, han plejer at dele med A
AV – det gør ondt, og du spørger da også, om der er noget, du kan gøre for at støtte A. Jeg kan høre, du er en mor, der er meget optaget af dine drenges trivsel, og med hensyn til dit strejf af at føle, du svigter D ved at bede ham flytte op til sin far, så det måske netop en chance du giver dine drenge for at blive mere uafhængige af hinanden, for en stærkere individuel identitetsoplevelse og en selvstændig vennegruppe.
Nu er det sådan, at den tilsyneladende mest veltilpassede og flinke tvilling, ikke nødvendigvis er den mest robuste psykologisk set. Der ligger også styrke i en personlighed, som via udadvendt protest og vrede afgrænser sit jeg, som D gør det.
Hvis der har været et sådant indbyrdes rollemønster hos dine drenge, er der noget A skal til at lære. Det ved du bedst, som kender dine drenge.
Endelig fik jeg den tanke, at det måske er lettere for D at afgrænse sig og protestere mod dig end i forhold til A. Kan D have kørt så hårdt på overfor dig, fordi en åben løsrivelse fra A var for svær at bære for dem begge ?
Jeg tror, du støtter A bedst lige nu ved at give ham megen opmærksomhed og omsorg. Hvis D i sin protestperiode har krævet hele scenen, kan A nu have glæde af at få opmærksomhed til sig selv.
Dine drenge er 16 år og har derfor et forståelsesniveau og en modenhed, der gør, at man kan tale åbent om hvad det er , der sker. Snak med A om hvordan han oplever det hele, og om hans forhold til D. Om han føler sig ensom nu, og på hvilken måde. Om han oplever sig tilsidesat, forladt og jaloux i forhold til at D har fået en kæreste, og som D givet snakker med om spørgsmål, han plejer at dele med A. Videre om hvordan A ser på sin egen fremtid, hvilke ønsker og behov han har for sig selv. Snak i det hele taget med ham om hvordan han oplever sig selv, på hvilke måder han ligner D, og hvor han er forskellig. Tvillinger relaterer sig i deres selvoplevelse hele tiden til hinanden , og omgivelserne gør det samme., derfor er det godt at finde ud af, hvor man er ”helt sin egen”. Samtidig kan du være med til at skabe muligheder og rammer for, at A kan være mere udadvendt i forhold til kammerater. Opfordre ham til at være opsøgende og også invitere venner med hjem. Hjælpe til at se nye udfordringer og muligheder og give plads til forskellige aktiviteter hjemme – holde video-nætter, overnattende kammerater eller hvad der passer til jeres temperament og interesser. Endeligt er vigtigt, at A og D fortsat ser hinanden. Hvis de går på samme gymnasium, men blot på forskellig linie, mødes de måske dagligt, men sørg også for, at D kommer hjem til jer, og at A tager ud til D og sin far. Snak også med D om hans og As nye situation, og snak med drengene sammen. Drengenes hidtidige og selvfølgelige tilknytning og venskab skal der værnes om, parallelt med at de bevæger sig individuelt ud i verden for at finde en selvstændig platform.
Hvis du oplever at A nu i en periode mister fodfæste, er der ikke noget at sige til det. Det er formodentlig svært at være ham lige nu, hvor hans allervigtigste ven og kammerat bevæger sig væk fra ham, ikke selv den bedste mor kan erstatte den oplevelse af tab. MEN der er tale om en midlertidig og nødvendig proces, og ting tager tid, man må have tålmodighed. Du kan støtte A ved at give ham en forståelse for det. Endelig er det vigtigt at sige, at D , selv om han måske virker strid og mere selvsikker, formodentlig heller ikke har det let med at løsrive sig fra A, og at have sat så meget i gang i jeres familie.
Du kan sikkert have glæde af at læse min bog ”1+1=1? – om enæggede tvillingers psykologi”. Der er et afsnit om adskillelseprocessen i ungdomsårene. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes her (se under Markedsplads) Du er velkommen til at skrive til mig igen.

Med venlig hilsen
Lene Dam Pedersen.