SPØRGSMÅL:

25-10-2003

Holder sproget tilbage

Vi er et forældrepar til to dejlige børn, en dreng og en pige, på 23 mdr. Vi
er lige flyttet kommune og måtte derfor også skifte pasningstilbud, de har
indtil 1. oktober været i deltids dagpleje og været glade for det, vores nye
kommune ville/kunne kun give os et pasningstilbud. Det er en integreret
institution, hvor stuerne fungerer som familiegrupper med børn fra 0-6 år,
der er 20 børn på stuen og 3 pædagoger og en medhjælper. Der er et barn der
yngrer end vores børn, og resten er ca. fra 2½-6 år. Vores problem er at
specielt vores dreng har svært ved at blive tryg ved de nye rammer, han er
meget stille og observere mere end han involvere sig i de større børns leg.
Her hjemme er han meget livlig og glad, siger mange enkelte ord og få korte
sætninger som:prøv og se mig, mig sove, mig ned osv. i børnehaven siger han
kun få ord og aldrig sætninger, pædagogerne siger at han ikke virker ked af
det/græder ikke, men virker meget genert. Vores pige derimod er åbenbart
mere udadvendt og tryg ved at være der, og det virker somom hun klarer sig
fint. De har nu gået i den nye institution i 3 uger og vi har talt flere
gange med stuens meget dygtige og kompetente pædagoger om vores drengs
generthed eller lukkethed, de slår det hen og siger det kommer nok. Vi må
nok indrømme, at vi er lidt bekymrede, fordi vi som alle andre forældre
helst vil gøre alting rigtigt og understøtte vores barn på den bedst
tænkelige måde.
Vi håber, at I kan give os et råd, så vi måske kan lette vores søns
institutionsstart, så han tør løsrive sig lidt.

Mange venlige hilsner
Charlotte og Rasmus


SVAR:

Kære Charlotte og Rasmus
Det er naturligt, at børn regredierer i perioder (går tilbage i udvikling), inden de tager det næste trin på udviklingstrappen. Det sker hele tiden og kan forstærkes, når der er ændringer i familiens liv f.eks. nye søskende, flytning, sygdom, institutionsstart m.v.
For jeres dreng er det næste trin af social karakter mere end sprogligt eller motorisk. Man kan blive overrasket over, at færdigheder som barnet ellers havde erhvervet, tilsyneladende er blevet væk igen. (At jeres dreng er stille og observerende, hvor han før var aktiv, involverende og deltagende).
Hjælp ham i stedet for at presse ham. Vær ikke bekymret, men vis ham, at verden består, at livet er ok, og at I kan lide og har tillid til de pædagoger, han omgås af. Prøv at undgå at sammenligne. Børnene er forskellige og har forskellig psyke. De befinder sig udviklingsmæssigt forskellige steder psykologisk, sprogligt, motorisk , kognitivt m.v.
Det er naturligt og også sund adfærd, som værende nyt medlem i en gruppe først at ”observere på sidelinien”, og vente på at blive ”budt ind”. Prøv at lægge mærke til det ved lejlighed, når I er tilskuere på en legeplads, på stranden eller ved campingpladsens hoppepude m.v. Der er et hierarki og nogle sociale regler, som barnet først skal aflæse og lære. Det er vigtigt at kunne. Der bliver brug for den færdighed resten af livet.
Et barn på 23 mdr siger enkelte ord og små sætninger (melodisk). Det er præcis det, I beskriver, at jeres dreng gør. Vær stolt og glad. Det er godt. Han er god.

Venlig hilsen
Annemette Talbro