En af tvillingerne udelukkes i leg med 3.barn

Når vi besøger nogen venner / familie med et barn i samme alder som vores tvillinger (to tveæggede drenge på næsten 4 år) ser vi ofte det mønster, at vores ene tvilling bliver udelukket fra legen mellem vores anden tvilling og vennernes barn (både drenge og piger). Ikke at vores tvillinger ”rotter sig sammen” mod vennernes barn.

Vi synes, det er fint, at de får hver deres venner og relationer, men når vi besøger nogen har vores børn jo ikke noget valg - de bliver nødt til at lege med dem der er.

Hvis den tvilling der ikke er med i legen ikke virker berørt af det, griber vi ikke ind – d.v.s. vi forsøger ikke at tvinge dem til at lege alle tre. Men når de to der leger siger "han må ikke være med" eller noget i den stil, hiver vi fat i dem og siger, at de godt må lege sammen, men at de ikke skal udelukke den ene tvilling. De to der leger sammen er som regel lige gode om at udelukke nr. 3 i legen. Og nr. 3 er som regel den af vores tvillinger der er mest umoden socialt set – men sådan er det ikke altid.

Vi har endnu ikke talt med de andre forældrepar om problemet, men det vil vi gøre, da det er vigtigt at begge forældrepar er enige om, hvordan tingene skal gribes an.

Det er ved at blive et problem, da vi ikke har lyst til at se, at den ene af vores tvillinger ikke har det godt, når disse ting foregår. Vi har følgende spørgsmål:

Kan der være tale om en konkurrence mellem vores tvillinger, hvor de kappes om at vinde det fremmede barns gunst? Eller er det i lige så høj grad det fremmede barn, der forsøger at splitte tvillinger? Er det et mønster der ofte ses hos tvillinger?

Hvilke løsninger findes der?
- Gør vi det rigtige, eller skal vi blot lade børnene selv finde ud af deres relationer (læs: blive hærdede!)
- Eller skal vi i højere grad rette opmærksomheden mod den tvilling der oftest bliver udelukket og forsøge at modne ham?

vh
MW

SVAR:

Kære MW

Jeg beklager det forsinkede svar på dit spørgsmål.Jeg håber at I har
fulgt jeres egne 2 gode råd i mellemtiden. Jeg kan ikke forestille mig
en bedre måde at forholde sig til "trekantsproblemet" på, end netop
ved at hjælpe og støtte børnene og lære dem at omgås andre børn på en
god måde.I respekterer jo også det ønske, der kan være om at lege alene
med et andet barn uden medtvillingen, men I markerer samtidig over for
børnene, at de skal behandle hinanden ordentligt. Det er min erfaring,
at 4- årige børn har brug for voksnes støtte og vejledning, til at løse
konflikter og lære de sociale færdselsregler. Jeg tror ikke på
hærdningsteorien, og jeres børn er sikkert glade for, at det ikke er
den metode I praktiserer. Børn i 4-årsalderen der ikke i rimelig grad
får de voksnes støtte ved konflikter kan få for mange og unødvendige
sociale nederlag. Jeres andet råd,om at søge at gøre det barn der mest
holdes udenfor mere socialt moden, er ligeså godt, som det første. I
kunne forsøge, at lære ham ikke at gi så hurtigt op i samværet.
Opmuntre ham til at blande sig i legen og komme med forslag til nye
lege. Måske få ham til at lave noget, som de andre børn finder
spændende. Hvis børnene går i børnehave kunne det måske være en god
ide, at tale med pædagogerne der, så de sideløbende kan støtte børnene.
Jeg tror ikke at der er tale om et specifikt tvillingeproblem, eller
overdreven konkurrence mellem jeres børn. Der er ofte svært for små
børn at lege tre sammen. Der er så mange ting, der skal findes ud af.
Hvem skal bestemme hvornår? Hvis tur er det? Hvem skal ha hvilken rolle
i en rolleleg? Mængder af spørgsmål, hvor det engang imellem kan være
godt at få lidt råd fra en voksen. Selvfølgelig drejer det sig om en
balancegang, hvor man også skal lade børnene ha deres lege i fred, men
ud fra din beskrivelse, lyder det til at I helt er opmærksomme på
dette.
Jeg håber at jeres børn får nogle gode venskaber både med hinanden og
med andre børn.
Med venlig hilsen Anna Lisa Hyltén-Cavallius