'hyperaktivitet'

Har enægget tvillingedrenge på 3 år, som i oktober startede børnehave. Har altid været meget aktive, livlige drenge med stort 'D'- men efter de har startet børnehave er de endnu mere aktive. Hermed mener jeg totalt 'overgearet'; støjende, slås, skændes, bider, slår, skriger. Det går godt i børnehaven, hvor de også er gode til at sidde stille og rolig og fokuserer på aktiviteter såsom perleplader, puslespil, tegne - så de KAN godt være rolige. Men herhjemme mister de hurtigt interessen for de aktiviteter, på trods af at vi også tager del i disse aktiviteter. Gætter på at det skyldes at de her ikke arbejder i en gruppe, hvor der er andre at evt. 'se op til'. Kan i børnehaven nærmest se hvordan de ser op til de større drenge, og suger nye vilde lege mv. til sig, og når de så kommer hjem skal de afprøve det hele. Forsøger at være konsekvent med at takle konflikter mv., men føler pt det er skruen uden ende. Ved efterhånden fra hvad man læser, hører og ser på tv at det altid er forældrenes 'skyld' - men har bare svært ved at se hvad det er vi gør galt. Føler at de gejler hinanden op, og har stærke anelser om at de 'selvfølgelig' ville være mere rolige hvis de var hver for sig. Bare svært i weekenden, hvor vi tit er sammen med familie og venner med børn, - der er det jo 'upraktisk' at skille dem ad. Dog er vi lige nu i en situation hvor vi føler at vi ikke kan tage dem med ud til andre. Føler altid det er vores børne der larmer og er ustyrlige og at vi hele tiden må være efter dem. Kommer altid hjem og tænker at det besøg slet ikke var spor hyggeligt, at vi ikke fik talt ordentlig med nogle, og føler at andre tænker 'de har bare ikke styr på de unger'. Og det er ikke fair overfor drengene. Føler som sagt at mange at disse situationer blir' forværret i og med at der er to - og som desuden er meget éns på mange områder. Kunne godt bruge en familieterapeut, som man ser på tv, man har absolut ikke lyst til at udstille mig selv på tv. Kender I til nogle man kan kontakte, eller har du nogle gode råd. Svært at gøre en lang historie kort, men tror jeg har fået det vigtigste med. Håber at høre fra dig snarest. Mvh Anne

SVAR:

Kære Anne
Jeg har ikke kandskab til at der i Danmark findes de "frelsere", som vi ser på TV, og som vi alle drømmer om i pressede situationer. Der findes imidlertid mange professionelle, hvor man kan henvende sig for at få hjælp eller vejledning. Dine drenges institution har tilknyttet en psykolog, som du kan kontakte. Du kan kontakte psykologen i din kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller Børnerådgivning.
Pædagogerne i børnehaven kan give dig adressen. Her kan du henvende dig og få anonym rådgivning. Hvis det er nødvendigt, kan du også her få foretaget en undersøgelse af dine drenge samt forslag til hvordan problemerne løses. Du har også muligheden for at henvende dig til en privatpraktiserende psykolog. Du kan finde privatpraktiserende psykologer på Dansk Psykologforenings hjemmeside www.dp.dk .

Når jeg læser dit spørgsmål, tænker jeg at dine drenge bruger så meget energi på at være i børnehaven og lære alt det nye at kende, så de ikke har kræfter til også at være sociale, når de kommer hjem. Jeg har ikke umiddelbart forslag til, hvad du kunne gøre bedre for at få en roligere dagligdag med drengene. I hjælper dem med at løse deres indbyrdes konflikter. I forsøger, at give hver af dem mulighed for engang immellem at ha en voksen for sig selv. I sørger for at give dem gode beskæftigelsesmuligheder. Og det er også hvad jeg ville have foreslået.

Har I forresten talt med andre forældre, der har tvillinger på samme alder som jeres. De vil sikkert kunne dele erfaringer med jer og slå fast at det er temmelig livligt med to små børn i huset. Hvordan tror i andre forældre som i møder , når I besøger andre, ville klare det hvis de havde to børn i samme alder med?

Som du kan se, har jeg ikke nogle gode råd, som du ikke kender i forvejen, men jeg synes at det er godt, at du er så opmærksom på, om tingene kan gøres på en anden og mere fredelig måde. Umiddelbart virker det ikke som om drengene er hyperaktive, for så ville du også høre om problemer i børnehaven, og der er de jo begge to eksemplariske. Jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på dette uden at have set drengene. Hvis jeres urolige liv fortsætter synes jeg, det vil være en god idé at få en udenforstående professionel til at se på drengenes adfærd.

Med venlig hilsen
Anna Lisa Hyltén Cavallius