SPØRGSMÅL:

22-08-2006

venskaber

Kære Lene
Jeg har 2 tvilling på 11 år.
I børnehaven gik de på hver deres stue, men i skolen er de kommet i samme klasse, da det var det rigtige valg på det given tidspunkt.
Det er gået rigtig godt indtil videre, men det sidste år er der begyndt at opstå problemer.
Begge pigerne kæmper for at hægte sig på i venindekredesen, de vil begge gerne have en bedste veninde i klassen (og det skal IKKE være søster). Problemet er min ene datter, har nemmere ved at finde venner og være sammen med de andre end min anden datter. Det skaber problemer her hjemme. Fordi jeg jo gerne vil støtte min ene datter i at hun har fundet en bedste veninde samdig med at jeg har det frygtlig dårlig med at min anden datter ikke føler hun er helt med og bliver ked af det.
I skolen har mine piger aldrig søgt hinanden meget siger lærerene, men er dog en del sammen alligevel.
jeg har fornemmelse af min ene datter har brug for mere tid alene end min anden datter.

Den datter som har nemt ved venskaber (eller nemmere ved det), er samtidig ogås blevet vældig fræk overfor mig. Lidt tidlig med pubertet synes jeg.

Pigernes far og jeg er skilt, så jeg synes ind imellem jeg står lidt alene med disse problemer. har du god råd til mig?

Mange hilsner A.

SVAR:

Kære A.
Måske har du allerede gjort det, men jeg ville lave livretter og holde et møde med mine piger. Netop et møde, for det vi skal drøfte er vigtige spørgsmål. Spørgsmål der handler om, hvem er du, hvem er jeg? Hvor ligner vi hinanden, og hvor er vi forskellige. Hvad er dine styrkesider og hvad der mine. Hvad vil vi to gerne have sammen og hvad vil vi gerne have med andre. Ofte har tvillinger jo fælles veninde, og begynder på et tidspunkt at søge hver sin. Jeg tror din "frække" tvilling søger at løslive sig for at få lov til at blive sig selv. Og jeg tænker nok engang, suk hjerte, brist ikke. Vi kan ikke tage sorger og tabsoplevelser fra vore børn, men møde dem i det, der hvor de er.Trøste og anvise handlemuligheder. Støt din sårede tvilling i at fastholde sine egne talenter og finde andre veje.
Og så ved jeg godt at det er ikke det hendes tanker går på, men prøv at få hende til at se muligheder og ikke begrænsninger. Er der noget hun har lyst til at gå til for sig selv, - håndbold, dans, hvad som helst, men gerne en social sport. Noget hun har for sig selv. Jeg er overbevist om at ting bliver lettere at bære når de er udtalte og gennemdrøftet, og det er dine 11 årige piger store nok til. Held og lykke. Lene Dam.