SPØRGSMÅL:

24-09-2006

Hvem er jeg?

Kære Lene Dam

Jeg er 22 år og har en tvillingsøster.
Da vi var små, synes vores forældre ligesom de andre forældre: samme tøj, samme stil osv., og der var altid rygter om, at den ene er den kloge/gode/søde og mens den anden er ikke så klog/ond/negativ osv. Jeg syntes, at det passede... så jeg spillede rollen som den onde...
Efter jeg er blevet lidt ældre, foretrak jeg at gå i forskellige skole end min tvilling søster, men efter et år kom hun i den samme klasse. Jeg prøvede at flygte fra at være tvilling, for jeg vil ikke være ligesom hende, jeg prøver at være stærk... og har ikke for lang tid siden af plejet mit hår lys og klippet kort, jeg har endda skiftet briller ud og bruger nu kontaktlinser (mens min søster bruger briller). Ærlig talt er min søster også klog... hun har bedre karakter end jeg har og hun er mere kreativ end jeg er.
Nu går vi begge på en videregående uddannelse, og uheldigvis på den samme skole men denne gang forskellige klasse.
Jeg begynder at spørge mig selv hele tiden: "hvorfor er jeg egentlig født? Hvem er jeg? Hvorfor kan jeg bare ikke forsvinde og lade min søster være ET?". Jeg føler mig hver dag så dum og vil gerne spørge om hjælp hos min familie... men de kan ikke hjælpe.
Jeg ved, at mennesker skal være anderledes, men flere mener, at tvillinger er ligesom ”soul mates”, men stadigvæk… er det bare rygter eller myte?
Er det mig der har bygget den identitet og rygter om mig selv? Hvad skal jeg gøre...? Jeg er så meget i tvivl og jeg bliver ved med at konkurrere mig selv med min tvillingsøster (hendes karakter, hendes uddannelse osv.).

Jeg håber du kan hjælpe mig

Den fortabte tvilling



SVAR:

Kære L.
Som jeg læser dit brev er du inde i en udviklings-og identitetskrise. Mange unge kommer i en sådan krise i overgangsperioden mellem barn og voksen, hvor man skal finde en bæredygtig identitet: hvem er jeg. Barndommens og ungdommens fundament skal kunne bære, så man får en integreret oplevelse af at være mig, både i en indre oplevelse og i en spejling i omgivelserne. Tvillinger har ikke patent på en sådan krise, men tvillingeskabet er et specielt livsvilkår i en sådan krise. Her har omgivelsernes spejling af en, været både som enkeltindivid, og som et par. Her har man ofte en oplevelse af både at have et jeg-selv og et vi-selv. Du søger dit jeg-selv, men oplever ikke det slår til og er godt nok.
Det er ofte en smertefuld og angstfuld oplevelse at være i en sådan krise. Jeg har to råd til dig. Dels syntes jeg du skal gå på biblioteket og låne mine bog: 1+1=1?,- om enæggede tvillingers psykologi. Her skriver jeg om de kriser et tvillingskab kan indebære i overgangen mellem ungdoms-og voksenårene, og hvor svært det kan være at finde sig selv, og så syntes jeg du skal tale med en psykolog om det. En udviklings-og identitetskrise kan vare længe, og det er her vigtigt at få hjælp til at finde, og forstå sig selv, og at det er mine egne talenter og styrker, der er mit fundament og som jeg skal leve mit voksne liv på. Held og lykke.
Med venlig hilsen Lene Dam.