SPØRGSMÅL:

01-04-2007

indflydelse på vægt

hej.
Jeg blev scannet forleden hvor jeg var 32+1. På 4 uger hvor jeg har været sengeliggende er tvilling 1 kun vokset fra 1459 til 1839 g (380g)og tvilling 2 fra 1283 til 1853 (570g)For at holde øje skal jeg scannes igen om ca 14 dage.Er der noget jeg i mellemtiden selv kan gøre for at de tar mere på. Hjælper det feks at spise kæmpe mængder??

SVAR:

Kære S
Man kan ikke påvirke børnenes tilvækst ved selv at spise mere.
Jeg synes du kan tage det roligt da der ikke er nogen særlig forskel mellem tvillingernes vægt. Den forskel der er mellem de to, hvad angår 4 ugers tilvækst, kan meget vel forklares ved måleusikkerheden - som er ganske betydelig ved ultralydsestimeret vægt.

Mange hilsner

Jens Langhoff-Roos