29-08-2008
Det er ofte mere reglen end undtagelsen at børn i børnehavealderen taler højt eller råber for at blive hørt. Lydniveauet i daginstitutionerne er generelt meget højt. Det kan nemt blive en vane at skrue op for stemmelejet i konkurrencen om at blive hørt. Råberiet gør noget ved os voksne, det fremkalder en respons.
Når I gerne vil ændre drengenes adfærd, skal I selv være gode forbilleder. Tilbyd drengene kontakt ved at se opmærksomt på dem, men dæmp jeres stemmer, så drengene må tie stille og lytte for at høre hvad I siger. I må aldrig råbe selv. Lyt opmærksomt. Stil spørgsmål så I er sikre på, at I har forstået hvad det er, de har på hjerte. Smil til dem og vis at I er interesseret i at høre, hvad det er de vil fortælle. Prøv at undgå at blande jer eller løse deres konflikter. De finder bedst en balance og bliver lettere gode venner igen, når vi voksne ikke blander os. Tal evt. senere sammen om hvad det var, der skete. Lav regler for at man må skiftes til at have ordet, når der er flere der taler sammen. De som ikke har ordet skal lytte. Fortæl om jeres egne erfaringer med at være uvenner og blive gode venner igen. Når de konflikter og råber, så tag dem i armen og bed dem gå et andet sted hen - ud i køkkenet eller ud i gangen eller ind på værelset til de er færdige med at råbe.
Lad naboen selv vurdere, om hun synes at det er ok, at der bliver råbt. Hun sender drengene hjem, hvis det overskrider hendes grænse. Kunne jeres drenge evt skiftes til at besøge naboen? Var det en mulighed?
Straf virker ikke. Det fremkalder trods og frustration og ender i en magtkamp.
De bedste hilsner
Annemette Talbro